Ansøgningsfrist
2022-06-30
Virksomhedsinformation

Navn

STUDIO FEDER


Adresse

Trianglen 3, 1 sal. 2100 København Ø Denmark

Om STUDIO FEDER

STUDIO FEDER blev skabt i 2018 af Sascha Feder med en ambition om at opbygge en bæredygtig virksomhed hvor DNA’et, helt naturligt, er æstetisk design. STUDIO FEDER er en spejling af Saschas personlige stil, der er enkel og ren i et blødt og afstemt farveunivers, sammen med det uundværlige øje for kvalitet i design og valg af lækre tekstiler. Sortimentet omfatter tekstiler til hjemmet, som sengetøj, pudebetræk og viskestykker, samt en kollektion af tøj til kvinder. STUDIO FEDER blev GOTS certificeret i 2019, hvilket betyder, at alle bomuldsprodukter er økologiske og produceret med stor social ansvarlighed og mindst mulig belastning for miljøet. Missionen er at gøre det tilgængeligt for flere at vælge bæredygtigt design, og på den måde influere til at købe mere kvalitetsstærke produkter, som kan bruges længe eller ligefrem gives videre. Sideløbende har vi en daglig passion for altid at forbedre os, så vores aftryk på kloden bliver positivt og ikke skadeligt på nogen måde.

Job Information
Udgivet
17. juni 2022
Geografi
København Ø, Denmark
Jobtype
Email
info@studiofeder.dk
Kontakt
Tue Svane
Tlf nr.
3163 9011

 E-commerce Specialist

STUDIO FEDER GROUP ApS søger en dygtig E-commerce Specialist til at hjælpe med den fortsatte udvikling og optimering af vores digitale platforme; i særdeleshed vores webshop. Den rette kandidat kan både ”male med den brede pensel” og bidrage aktivt til at trække projektet igennem, men samtidigt er kandidaten i stand til hele tiden at identificere den næste marginale forbedring.

Om jobbet:

Som E-commerce Specialist i STUDIO FEDER GROUP ApS vil du dele ansvaret med det eksisterende team omkring det vigtigste næste mål i marketing- perspektiv for vores fælles virksomhed, nemlig et full-size digitalt miljø, herunder B2C såvel som B2B digitale services. Du vil have ansvar for både at udvikle og drifte forretningen i nært samarbejde med resten af organisationen, der med sin flade struktur er god til at favne dine kvalificerede input og forslag – dermed bliver der rig plads til udvikling og udfordring.

Du evner at tænke strategisk såvel som operationelt, er i stand til at øge trafikken på vores hjemmesider, samt at sikre at trafikken konverteres. Vi løfter i flok, men det er vigtigt, at du er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver. Mere konkret vil disse inkludere:

Udarbejdelse af strategi- og handlingsplan for SEO-, SEM- og CRO-initiativer
Implementering af SEO-, SEM- og CRO-initiativer i samarbejde med teamet og ekstern samarbejdspartner
Kommerciel monitorering og afrapportering på digitale kanaler

Om dig:

Som person er du omhyggelig, omgængelig og tillidsskabende. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har dokumenteret erfaring med at drive operationel SEO, SEM og CRO på tværs af flere sprog og markeder
  • Har erfaring med udvikling og vedligeholdelse af SEO-strategier, SEO-analyser
  • Er teknisk velfunderet, analytisk, data-drevet
  • Er skarp i SEO – knowhow om de tekniske forudsætninger til optimering af indeksering
  • Har erfaring med SEO-værktøjer, som Ahrefs, MorningScore, Screaming Frog eller lignende
  • Har erfaring med Google Analytics, Google Tag Manager, evt. også Google Merchant Center
  • Har arbejdet med web platforme. Hvis du har erfaring med Shopify, er det en fordel
  • Har arbejdet med ERP og PIM systemer som Microsoft Dynamics AX og TRAEDE
  • Evt. erfaring med HTML og CSS
  • Er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale

Hvis det lyder som noget for dig, så send dit kortfattede og relevante CV og ansøgning mærket ”E-commerce Specialist” på mail til info@studiofeder.dk. Ansøgningsfrist: 30. juni 2022, men vi holder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til CEO, Tue Svane på tlf. 3163 9011.

Lignende Jobs

PR & SoMe Manager   Tomorrow Denim Copenhagen K, Denmark new
Webshop Coordinator   Lot#29 København K, Denmark new
E-commerce Customer Support   ARKK Copenhagen København K, Denmark