Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ny retail-konference sætter fokus på E-tail: Sæt kryds i kalenderen d. 11.11.11.

Da Modezonen sidste år afholdt konferencen ”Couture Retail”, mødte over 200 personer fra modebranchen op og blev klogere på retail. Efterspørgslen var dengang så stor, at Modezonen har valgt at gentage succesen – dog denne gang med større fokus på E-tail, og hvordan den digitale verden udfordrer de gængse forretningsmodeller.

Derfor sæt kryds i kalenderen til Retail 11.11.11. allerede nu.

Retail 11.11.11 henvender sig til både små, mellemstore og store virksomheder og bliver en dag i inspirationens tegn, men også en dag med specifikke hands-on workshops, hvor der er plads til at gå i dybden med e-tailens mange grene.

Modezonen afholder konferencen i samarbejde med Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning, der fremmer vækst og innovation i livsstilsbranchen inden for bolig og beklædning og ligesom Modezonen ønsker at rette fokus på retailens verden.

Konferencen vil være todelt, hvor førstedelen serverer seneste nyt fra retailens verden og anden del udforske retailens digitale form – E-tail. Alle er velkomne til at deltage hele dagen, men forudregistrering er nødvendig.

Sæt kryds i kalenderen 11.11.11 og skriv dig op til FashionForum.dks nyhedsbrev – hvor der vil komme opdateringer og invitation til konferencen.