Ansøgningsfrist
2020-07-12
Virksomhedsinformation

Navn

Billi Bi


Postnr.

2980


Job Information
Udgivet
24. juni 2020
Geografi
Kokkedal, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
job@billibi.com
Kontakt
Sheena-Marie Lüscher
Tlf nr.
33133818 (tast 1)

E-Commerce & Digital Manager

E-Commerce & Digital Manager.

Billi Bi er en dansk design virksomhed, der har været under betydelig udvikling henover de sidste mange år, og vi har store forventninger til fremtiden og den videre udvikling af vores online univers.

Med et solidt bagland og en stærk fysisk tilstedeværelse er vi nu klar til at indtage det digitale marked på et større plan end hidtil, og søger derfor en E-Commerce & Digital Manager, som kan bidrage til at nå vores digitale mål og visioner om at skabe et større og bedre online forum for Billi Bi brandet.

Vi søger en skarp, målrettet Digital Manager med stærke relationelle kompetencer til at tage med os på denne rejse; en rejse, hvor brandets fulde potentiale og stærke identitet skal frembringes og formidles ud på vores online platforme med ønsket om at optimere og videreudvikle den online tilstedeværelse på eksisterende såvel som nye markeder.

Du får muligheden for at spille en afgørende rolle i vores videre vækst og bliver en vigtig spiller i implementeringen af Billi Bi's digitale strategi. Vi tilbyder et inspirerende og positivt arbejdsmiljø på en kreativ og ambitiøs arbejdsplads, og vi har brug for en person med det store overblik - som kan uddelegere, men også selv eksekvere.

Opgaver og ansvarsområder:

  • Monitorering, optimering og afrapportering vedr. udviklingen på www.billibi.com
  • Salgsfremmende vedligeholdelse, drift og videreudvikling af eksisterende webshop, herunder ansvar for det daglige salg og budgetter
  • Optimere vores online univers baseret på data og grundig analyse i bl.a. Google Analytics, herunder jævnlig afrapportering
  • Ansvar for videreudvikling og implementering af e-commerce og online marketingstrategier
  • Ansvar for produktbeskrivelser og indhold samt løbende kvalitetskontrol af sitet.
  • Online annoncering, Google Ads og SEO-optimering
  • Teste, evaluere og optimere marketing- og e-handelsinitiativer, herunder sparring med marketing på kommercielle nyhedsbreve og salgsoptimering
  • Ledelse af e-commerce og online projekter
  • Ansvarlig for al online ekstern formidling og optimering, herunder indsamling af nye leads til nyhedsbrevsdatabase, udarbejdelse af nyhedsbreve og andet grafisk materiale til vores online platforme såvel som til de fysiske butikker.

Faglige kompetencer:

  • Stærk forretningsforståelse og kommerciel orientering samt indgående forståelse for online markedsføring (SEO, SEM, SoMe)
  • Du har erfaring med Magento, MailChimp, Google Analytics, Google Merchant Center, Facebook Business Manager og InDesign etc
  • Grafisk øje med kendskab til Photoshop og billedredigering
  • Du har stærke analytiske evner og en solid forståelse for, hvordan man konverterer data til salgsresultater
  • Du er tryg ved, og kan lide at formulere dig flydende på dansk såvel som engelsk
  • Erfaring fra lignende stilling er en fordel

Personlige kompetencer:
Detaljeorienteret med et skarpt overblik. Du har æstetisk sans og et grafisk øje samt en effektiv, systematisk, proaktiv og en hands-on tilgang. Du er positiv, handlekraftig og udadvendt, initiativrig, selvkørende, struktureret og empatisk. Derudover sætter vi stor pris på et imødekommende og smilende væsen, som har lyst til at bidrage til den nære, gode og kollegiale stemning.

Det vil selvfølgelig være en stor fordel, hvis du allerede har kendskab til Billi Bi’s univers.

Arbejdssted:
Billi Bi’s hovedkontor i Kokkedal.

Tiltrædelse:
1. august 2020.

Ansøgningsfrist:
12. juli 2020, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat til stillingen.

Kontakt:
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning og CV samt eventuelle relevante bilag og foto til job@billbi.com,  ATT Sheena-Marie mærket “E-Commerce & Digital Manager.”

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sheena-Marie Lüscher på email job@billibi.com eller på telefon 33133818, tast 1 for købmagergade 27.

Lignende Jobs