Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs

Birger Christensen Collective udpeger Martin Asbjørn som ny kreativ direktør for Remain 

Martin Asbjørn sætter sig ved det kreative ror hos Remain. Det afslørede huset under dagens SS24-show.
Martin Asbjørn sætter sig ved det kreative ror hos Remain. Det afslørede huset under dagens SS24-show.

“Vi er glade for at kunne byde Martin velkommen til Birger Christensen Collective og til Remain. Martin bringer erfaring uden sidestykke inden for klassisk skrædderi og læder, og han har en forståelse for industrien, som vil berige den eksisterende infrastruktur i Remain. Martin præsenterer fremtiden for Remain, og vi er meget spændte på, hvad samarbejdet vil bringe.” 

Sådan siger Denise Christensen, CEO for Birger Christensen Collective, i en pressemeddelelse sendt ud i dag i forbindelse med brandets show under Copenhagen Fashion Week SS24. Et show, der viste en kollektion skabt i samarbejde mellem Denise Christensen og Martin Asbjørn, inden han fra AW24-sæsonen tager roret alene som husets nye kreative direktør. Og det var da også tydeligt i både show og kollektion, at der var kommet nyt kreativt blod til, som Fashion Forums anmelder skriver i dagens anmeldelse af Remain

Mange har da også vendt spændt på, hvad det store talent Martin Asbjørn ville kaste sig over som det næste, siden han til manges store ærgrelse måtte begære sit brand konkurs i juni sidste år. Efter otte år på markedet. 

Martin Asbjørn er uddannet herreskrædder, hvor han blev færdig i 2014 og samme år stiftede brandet i eget navn.