Ansøgningsfrist
18/03/2019
Virksomhedsinformation

Navn

Copenhagen Fashion Week


Adresse

BLOXHUB Fæstningens Materialgård Frederiksholms Kanal 30, A2, 1. sal

Postnr.

1220


Om Copenhagen Fashion Week

Copenhagen Fashion Week er Skandinaviens største modeuge, der to gange om året byder velkommen til flere tusinde besøgende fra hele verden. Hver sæson præsenteres mere end 2.500 danske og internationale brands, 30-40 runway shows og mere end 100 events for branchefolk, presse og andre inviterede gæster.

Job Information
Udgivet
5. marts 2019
Geografi
København K, Denmark
Jobtype
Email
camilla@copenhagenfashionweek.com
Kontakt
Camilla Lahrmann

Commercial director

Copenhagen Fashion Week søger en kompetent, skarp og engageret commercial director med ansvaret for virksomhedens kommercielle strategi og partnerskaber. Som commercial director får du en helt central nøglerolle i Copenhagen Fashion Week, der for nylig har taget hul på en ny rejse, og hvor udviklingspotentialet dermed er stort.

Du kommer til at referere til Copenhagen Fashion Weeks CEO og vil indgå i ledelsesteamet, hvor det forventes, at du bidrager med din kommercielle erfaring og viden til videreudvikling af organisationen som helhed.

Som commercial director bliver du en del af en ung og dedikeret organisation med engagerede kolleger, der alle brænder for udviklingen af Copenhagen Fashion Week til gavn for den danske og nordiske modebranche – men også med et udpræget internationalt udsyn, da et succeskriterie for modeugen er at fastholde og udbygge den internationale interesse og bevågenhed.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver
I tæt sparring med Copenhagen Fashion Weeks CEO bliver du ansvarlig for at udvikle og implementere virksomhedens nye kommercielle strategi samt være primus motor på den videre forretningsudvikling af modeugen.

Du kommer til at stå i spidsen for modeugens kommercielle partnerskaber, herunder identificering af potentielle partnere, udarbejdelse af præsentationsmateriale, forhandling og indgåelse af aftaler samt den efterfølgende kontakt. Du skal ligeledes varetage ansvaret for og videreudviklingen af de eksisterende partnerskaber.

Om dig
Det forventes, at du går ansvarsbevidst og dedikeret til opgaven samt opnåelsen af de kommercielle målsætninger. Derudover forventes det, at du udviser stor forståelse for og interesse i virksomhedens overordnede strategiske fokus, hvor bæredygtighed og Skandinavien er nøgleord, samt at du prioriterer, at dette reflekteres i de kommercielle partnerskaber.

Som person besidder du en superb forretningssans, et stort kommercielt talent samt stærke analytiske evner. Du er samtidig nytænkende, innovativ og kreativ og dermed i stand til at udtænke målrettede koncepter til de forskellige kommercielle partnere. Du er ambitiøs, udadvendt og har et højt energiniveau, og du motiveres af et miljø, hvor to dage sjældent er ens, og hvor tempoet skrues op, når de halvårlige modeuger nærmer sig.

Vi forestiller os, at du har:

  • minimum 8-10 års professionel erfaring inden for salg/marketing/partnerskaber og kan dokumentere positive resultater fra tidligere jobs
  • En relevant videregående uddannelse, fx på kandidatniveau
  • Erfaring fra lignende jobs i modebranchen
  • Et solidt netværk i og kendskab til modebranchen
  • En udpræget forretningssans med gode forhandlingsevner
  • Skarpe kommunikative evner – du taler og skriver både dansk og engelsk flydende

Din ansøgning
Send en motiveret ansøgning samt CV til Camilla Lahrmann på camilla@copenhagenfashionweek.com senest den 18. marts med emnet “Ansøgning”.

Der indkaldes løbende til samtaler, og kandidaten forventes fundet inden udgangen af marts.

Lignende Jobs

Designer   NN07 Denmark new
SoMe Content Creator   Liewood København S, Denmark new
Customer Service Advisor   Supergroup Nordic & Baltics København, Denmark new
Customer Service Advisor   Supergroup Nordic & Baltics København, Denmark new