Ansøgningsfrist
2023-04-01
Virksomhedsinformation

Navn

Hunkøn aps


Adresse

Kompagnistræde 23, København

Postnr.

1208


Om Hunkøn aps

Hunkøn er en iværksættervirksomhed med store ambitioner og hjertet på rette sted. Vi er et lille team, hvor hver person spiller en vigtig rolle. Vi arbejder sammen om at bringe Hunkøn design ud til vores medsøstre rundt om i verden – selvstændige og stærke kvinder, som ikke er bange for at skille sig ud, tale højt, tage deres plads i verden og ikke bare følge strømmen.

Job Information
Udgivet
10. marts 2023
Geografi
København K, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
anne@hunkon.com
Kontakt
Anne Schøler
Tlf nr.
26199466

Butikschef

Brænder du for at sælge, lede og være en del af et farverigt og kreativt univers?

Vi søger en butikschef til vores butik i København K.

Stillingen er fuldtid og med start 1. april eller hurtigst muligt derefter.

Vi er på udkig efter en passioneret, udadvendt og serviceminded butikschef, der trives i en mindre butik fyldt med loyale og søde kunder, der skal have en fantastisk kundeservice. Som butikschef hos Hunkøn er du ambassadør for vores brand, og din primære opgave er at give den ultimative service til vores kunder, samt lede dit team i at gøre det samme.

Om jobbet:

  • Ansvarlig for den daglige drift og ledelse af butikken
  • Sikre et højt serviceniveau og give vores kunder en fantastisk oplevelse
  • Personaleledelse, bemandingsplanlægning og budgetansvar.
  • Håndtering af reklamation og ombytninger
  • Varebestilling og lagerstyring
  • Altid være opdateret på Hunkøns nyeste kollektioner og salgsaktiviteter
  • Ansvarlig for indhold til butikkens instagram
  • Bidrage til den positive stemning og resultaterne i dit team – teamwork og feedback er vigtigt for os

Hvem er du?

Lige som alle andre i Hunkøn er du en social, åben og initiativrig teamplayer, som er fuld af energi og har en positiv attitude. Dine kvaliteter omfatter også:

  • Du har et hjerte, som banker for fantastisk kundeservice – du sætter altid kunden først og vil gerne gå et ekstra skridt for den bedste oplevelse
  • Du arbejder struktureret med butikkens behov, resultater og mål
  • Du smitter andre med dit gode humør og motiverer dit team
  • Du er et aktivt forbillede og en god leder
  • Du er udadvendt og har en positiv tilgang
  • Du har erfaring og et indgående kendskab til butiksdrift samt de tilhørende kpi’er
  • Du kan arbejde selvstændigt og fungerer godt i et dynamisk miljø
  • Du synes instagram er et godt salgsredskab og har et godt visuelt øje
  • Du er vild med Hunkøn og vores farverige univers

Hunkøn er i konstant udvikling, derfor må den rette kandidat gerne være omstillingsparat, fleksibel og have lyst til at være en del af en virksomhed i vækst, hvor dagligdagen er uforudsigelig og spændende.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Schøler på mail anne@hunkon.com.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Du bedes sende motiveret ansøgning samt CV markeret med ”butikschef” til anne@hunkon.com.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.