Ansøgningsfrist
30/04/2021
Virksomhedsinformation

Navn

Custommade A/S


Postnr.

2100


Om Custommade A/S

Custommade er stiftet i København i 2002 af Christian Dam. Custommade er inspireret af en drøm om at skabe custom made og flatterende tøj til den stærke, selvstændige kvinde. Custommade appellerer til en moderne og kosmopolitisk kvinde, som også kræver simpel sofistikeret elegance. Custommade er drevet af kreativ direktør og stifter Christian Dam i tæt samarbejde med chefdesigner Anne Rasmussen. Med fokus på tidsløse designs med moderne kant, underspillet charme og et særligt fokus på materialer med en fantastisk følelse. Custommade designer affordable luxury. Den stærke og genkendelige brand identitet afspejler sig perfekt i det ubesværede design på en legesyg og charmerende måde. Poetisk, drømmende og fængende kan det nemt ’dress’ up’ til en tur til Paris. Custommade er dansk design til den ’Manifique Chic’ kvinde.

Job Information
Udgivet
23. marts 2021
Geografi
København Ø, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
camilla@custommade.dk
Kontakt
Camilla
Tlf nr.
60177080

Bogholder

Accountant/Bogholder til Custommade. 

Jobbet:
Som bogholder hos Custommade, vil du blive ansvarlig for de daglige bogføringsopgaver og være med til at vedligeholde og strømline interne processer og arbejdsgange i den daglige drift. Du skal have en god forretningsforståelse og skal i samarbejde med vores revisor skabe de bedste forudsætninger for udarbejdelse af rapporteringer hver måned. Vi søger en ansvarsbevidst og selvstændig profil, med sans for detaljer og som ligger en ære i sit arbejde og i at overholde deadlines.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for debitorbogholderi og løbende opfølgning på alle debitorer, herunder en systematisk rykkerprocedure og udsendelse af kontoudtog.
  • Ansvarlig for kreditorbogholderi, herunder godkendelse og bogføring af fakturaer – og bogføring af indbetalinger/udbetalinger i banken.
  • Bankafstemninger
  • Indrapportering af moms og intrastat.
  • Lønkørsel og ferieregnskab
  • Afregning af kommissionsaftale
  • Afregning af konsignationsaftaler
  • Klargøre materiale til revisor ifbm. månedsluk og årsregnskab, herunder bl.a. afstemninger, hensættelser og periodiseringer.
  • Diverse finans- og administrative ad-hoc opgaver

Faglig profil:
Vi tænker at du har min. 2-3 års erfaring inden for lignende stilling. Kendskab til SPY og NAV er en fordel, men ikke et krav. Du er talstærk men besidder også en god forretningsforståelse generelt. Du er struktureret og systematisk i din tilgang til arbejdet og sætter en stor ære i at overholde deadlines. Du arbejder selvstændigt og har gode IT-kompetencer.

Du taler og skriver både dansk og engelsk på et fornuftigt niveau.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer og med start hurtigst muligt.
  • Et attraktivt og spændende job i en ambitiøs virksomhed
  • De bedste og mest dedikeret kollegaer
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Du kommer til at arbejde i et uformelt miljø, med højt til loftet og hvor der sættes pris på nærvær og god kollega-ånd.

Ansøgning:
Ansøgning og CV sendes til camilla@custommade.dk.

Vi tager løbende kandidater til samtale, og vi beder dig derfor sende din ansøgning hurtigst muligt.