Podcasts
PODCAST

Hvordan står det til med skønheden?

Tre podcasts, der nuancerer samtidens skønhedsbegreb.
Tre podcasts, der nuancerer samtidens skønhedsbegreb.

Hvordan har vi det med rynker og hvidt år i reklamer, hvordan står det til med diversiteten bagom modeugens mange shows – og hvad synes en af landets mest brugte mode- og portrætfotografer, Petra Kleis, egentlig det er at være smuk?

I løbet af året 2023 har vi i podcasten Fashion Forum på lyd sat fokus på samtidens skønhedsbegreber og talt med nogle af dem, der hver dag beskæftiger sig med, hvordan de selv og andre tager sig ud, og hvilke signaler det sender.

Har Petra Kleis ændret skønhedsidealet?
Petra Kleis er lige nu en af Danmarks mest eftertragtede fotografer, når det kommer til portrætter, modeserier og kampagner. Med hendes blik for det skønne ved den naturlige krop og de skæve karaktertræk har hun skabt sig et navn ved at nægte retouchering og hellige sig til det uforudsigelige og fejlbarlige. Nu er hun aktuel med en udstilling på Frederiksborg. Mød hende her.
Lyt med på Spotify eller Apple Podcast

Petra Kleis, selvportræt.

Copenhagen Fashion Week SS24: Har noget flyttet sig?
For at samle op på Copenhagen Fashion Week SS24 har vi i denne episode besøg af Clara Svane, grundlægger af Swan Scouting Agency – og Danmarks nok mest erfarne modejournalist Lotte Freddie. Vi går et spadestik dybere, når vi taler med Clara Svane om, hvordan det står til med inklusionen, og så giver Lotte Freddie et overblik over sæsonens største tendenser.
Lyt med på Spotify eller Apple Podcast

Er alder et issue?
Kan rynket hud, grå hår og et levet liv være smukt og sexet? “Ja” mener forsker og model Dorrit Bøilerehauge, der undrer sig over, at repræsentationen af ældre og modne modeller ikke er større, når nu gruppen er så stor.
Lyt med på Spotify eller Apple Podcast