Podcasts
ET KIG INDENFOR, RETAIL

Et kig indenfor: Gant har hele sin arv med i ny flagship store

Med reference til Ivy League-universiteter og sportskultur står Gants nye forretning i København som et billede på brandets historie.
Med reference til Ivy League-universiteter og sportskultur står Gants nye forretning i København som et billede på brandets historie.

I sidste uge åbnede det amerikanske sportstøjsmærke Gant dørene til deres nyeste konceptbutik – og dermed har Amagertorv i København fået endnu en detail-destination til sine mange daglige besøgende. Butikken, der spreder sig over 370 kvadratmeter, skal favne brandets arv og historie, der især associeres med den amerikanske østkysts Ivy League-kultur.

Gant er grundlagt af den jødisk-ukrainske Bernhard Gantmacher og hans sønner i 1949 i New Haven, hvor også det anerkendte Yale-universitet ligger. Op igennem 1950’erne blev Gant kendt for deres skjorter, der var kendetegnede af den mere afslappede button down-krave og ophængningsstrop bagpå – for ikke at sige de mange farver skjorten kom i. De kom ikke bare til at symbolisere college-kulturen, men også den amerikanske middelklassemand i efterkrigsårene, hvor Gant-virksomheden voksede markant. I butikken spejler træ fra valnød og kirsebær interiøret fra netop disse år – midten af den 20. århundrede – mens farverne grøn og beige refererer til brandets rødder i universiteter og disses sportskulturer, særligt polo. 

Gant har i dag i alt 600 butikker fordelt på 79 lande og har i dag hovedsæde i Stockholm.

I virksomhedens tidligste dage, hvor de primært forsynede andre forhandlere med skjorter, tilføjede de et diskret varemærke som en kvalitetssikring: en lille diamant med et G nederst på skjorten. Diamond G blev siden kendt som en almen kvalitetsbetegnelse indenfor amerikansk herretøj.
De farverige skjorter var så stor en del af Gant-DNA’et, at virksomheden en overgang forbød deres ansatte at bære hvide skjorter på arbejde.
Også det grøn og hvid-stribede gulvtæppe bærer referencer til universiteternes sportsarenaer.