Podcasts
Alle nyheder, CORONA, Corona

Danske modebutikker i knæ: “Jeg bliver virkelig presset, hvis vi skal længere ind i februar, før vi må åbne"

Hvorfor rammer nedlukningen hårdere denne gang? Og kan onlinesalg opveje det tabte i butikkerne? Vi har talt med Nikolai Klausen, direktør i brancheorganisationen WEAR, og Kristian Ulriksen, ejer af modebutikken Kyoto på Vesterbro.
Hvorfor rammer nedlukningen hårdere denne gang? Og kan onlinesalg opveje det tabte i butikkerne? Vi har talt med Nikolai Klausen, direktør i brancheorganisationen WEAR, og Kristian Ulriksen, ejer af modebutikken Kyoto på Vesterbro.

OPDATERET 14. januar 2021: Følgende interviews er lavet inden regeringens pressemøde onsdag aften, hvor samtlige gældende restriktioner, heriblandt åbningsforbud for butikker, blev forlænget til og med 7. februar 2021.

“Lige nu er stemingen trykket, for at sige det mildt. Butikkerne er ramt der, hvor de fleste har den største omsætning på året – julehandel og januarudsalg. Og det sætter en prop i badekarret varemæssigt, fordi de ikke få varerne ud, men samtidig bliver ved med at få fyldt oveni. Det er et kæmpe problem.”

Sådan siger Nikolai Klausen, direktør i brancheorganisationen WEAR, da vi fanger ham på telefonen til en snak om situationen for tøj- og modeforretninger i den danske detailhandel lige nu. En detailhandel, der har været udfordret af tomme gader og centre, skrappe hygiejnekrav, ændret forbrugeradfærd, øget nethandel og dalende omsætning hele året, men som siden 25. december (17. december for storcentre) sidste år også har været decideret tvangslukket. Hvilket de skal være til og med den 17. januar, som udmeldingen er lige nu. Han fortsætter:

“I modebranchen bliver de varer, som bliver leveret i august, sat ned i januar. Men når de så ikke kan blive det før den 17. januar, hvor detailhandlen åbner igen – og her må jeg sige, at jeg har lidt svært ved at tro, at butikker må åbne allerede der – så er det til den tid ikke længere nok at sælge dem med 30-50 procents rabat. Og derfor kan det blive svært overhovedet at tjene penge, fordi varerne reelt set ikke er noget værd i februar. Man skal huske på, at onlinebutikkerne på det tidspunkt har kørt udsalg på de samme varer i en periode på op til en måned. Så når de fysiske butikker, og her tænker jeg særligt på mindre og uafhængige butikker, kan åbne igen, er de nødt til at gøre sig til overfor forbrugerne på en eller anden måde. Og den nemmeste vej dertil er desværre ofte høj rabat. Derfor er jeg virkelig bekymret for dem, der ikke har en onlinebutik, hvor de har kunne komme af med nogle af varerne undervejs, for er godt nok pressede,” siger han videre og fortæller, at dem, der har haft en velfungerende – og omsættende – webshop under nedlukningen, dog ikke alene af den grund er ’reddet’. I hvert fald ikke dem, der først fik den op at køre i forår/sommer.

“Min klare opfattelse er, at det, du sælger online, mens butikkerne er lukkede, ikke opvejer det, du skulle sælge i butikken. For mange har slet ikke den samme rækkevidde online, som med deres butik. Hvis man er en mindre uafhængig forretning, er det næsten umuligt at konkurrere med de store, kendte salgsplatforme som blandt andre Boozt og Zalando. Små butikker er stadig meget afhængige af den fysiske trafik,” tilføjer han og understreger de mange omkostninger, der også er ved at sælge online indenfor alt fra logistik og forsendelse, til behovet for digitale kompetencer.

“De fleste små butikker er slet ikke gearet til onlinesalg. Det er på nuværende tidspunkt stadig en service for deres kunder, et forsøg på bare at konkurrere lidt med de store. Dermed sagt er der selvfølgelig nogle, som er rigtig gode til det. Men alle dem, der ikke var med online, da coronakrisen startede, de er bagud, for de har ikke opbygget en kundebase endnu. Så er det svært.”

Havde ikke åbnet webshop uden corona

Men hvad siger butikkerne derude selv? Dem, der lige nu holder vejret og venter på, hvad regeringen formentlig i denne uge melder ud om den kommende tid. En tid, der er altafgørende for deres forretning.

Vi har talt med Kristian Ulriksen, ejer af multibrand-butikken Kyoto på Vesterbro i København. En butik, han har drevet siden 2001 med fokus på den personlige oplevelse, gode service og nøje udvalgte modesortiment til både damer og herrer med brands som Acne Studios, Hello Sunflower, Maison Kitsuné, Totême, Andersen-Andersen, H2O Fagerholt med flere. Og her istemmes Nikolai Klausen i det, at situationen er mere alvorlig nu end i foråret:

“Forskellen fra dengang til nu er, at vi nu er påbudt at holde lukket. Det var vi ikke sidst, men der var bare ingen idé i at holde åbent, da der ingen mennesker var på gaden. Og så er der selve timingen nu, som gør det værre denne gang. Det, der især var slemt sidst, var uvisheden, hvornår kunne vi åbne igen, men samtidig befandt vi os midt i en sæson. Nu står vi midt imellem to sæsoner og har derfor et lager, vi skal af med, samtidig med at nye varer kommer ind. Og vi ved stadig ikke, hvornår vi får lov til at lukke kunder ind igen,” siger Kristian Ulriksen til Fashion Forum. Han fortsætter:

“Alt handler om tid. Hvor lang tid skal vi vente? Og når vi så må åbne igen, så er det pris, vi skal konkurrere på, hvilket ikke er der vores fokus er, men derimod på service og oplevelsen for kunderne i butikken. Jeg vil hellere investere pengene der, for der ved jeg, at jeg kan gøre en forskel og har gjort det længe. Det er bare svært lige nu.”

Selvom Kristian Ulriksen har fuld fokus på den fysiske butiksoplevelse, brugte han alligevel foråret på at starte en webshop op, som så mange andre i hans situation. Og det er han glad for i dag, fordi det får hjulene til at køre bare en smule rundt – men det kan på ingen måde indhente tabet fra den lukkede butik, fortæller han:

“Jeg er glad for, at jeg har webshoppen, og at jeg gik i gang dengang, men det bliver aldrig den, der redder os. Ikke på så kort en bane i hvert fald. Vi er slet ikke gearet til at kunne opretholde niveauet allerede nu på nettet. Vi har en fin forretning online, men vi tjener ikke nogen penge. Det, folk vil have nu, er udsalg. Og det er også fint nok, fordi vi skal af med varerne, men det går slet ikke i samme tempo, som vi er vant til,” siger han og fortæller, at han som virksomhedsejer godt ved, at han er nødt til at bevæge sig med tiden. Alligevel tror han ikke, at han havde åbnet en webshop, hvis vi ikke corona havde ramt. For butikken gik godt, der var travlt, og så vil han hellere bruge kræfterne der end online.

“Jeg bliver aldrig fan af det. Jeg synes, at det er et charmeforladt værktøj, man har ingen berøring med kunderne overhovedet andet end på skrift. Det appellerer ikke til mig. Men hvis jeg ikke havde haft webshoppen, havde jeg ikke haft en chance for at sælge mine varer lige nu.”

Brug for nye hjælpepakker – og snarlig afklaring

Selvom der er forskel på, hvordan butikkerne oplever nedlukningen, er der ifølge Nikolai Klausen fra WEAR ingen tvivl om, at de fleste butikker er ramte. Det viser WEARs opgørelse over detailhandlens omsætningsindeks for 2020 sammenlignet med 2019, der indtil nu dækker til og med oktober.

Ser man på kategorien tøjforretninger, er det tydeligt, at især marts og april var slemme. Hvor butikkernes omsætning i februar 2020 lå på indeks 100, faldt det i marts til blot 47. I april lå tallet endnu lavere, på indeks 36. Til sammenligning var marts og april 2019 henholdsvis 95 og 91. Men, som vi alle ved, så alting lysere ud i sommeren og det tidlige efterår, hvor restriktionerne blev lempede, butikkerne genåbnet og forbrugerne kom ud af deres skjul. Alene i maj var omsætningen tilbage på indeks 80, og da kalenderen sagde august og oktober, var vi oppe på 113. Men det til trods er faldet i foråret et hårdt slag, der ikke bare sådan indhentes, fortæller Nikolai Klausen og siger, at fra januar til oktober er det samlede omsætningsindeks for tøjforretninger på 85 – hvilket svarer til, at tøjforretningerne i gennemsnit har tabt næsten 15 procent på de første ti måneder af 2020. Og det kommer til at “gøre nas,” som han selv formulerer det. Men hvad kunne så være en løsning? Ifølge WEAR, er der behov for nye hjælpepakker. For de, der allerede er rullet ud, er ikke tilstrækkelige:

“Problemet er, at man ikke får kompensation for tabt omsætning, men derimod kun hjælp til faste udgifter. Derfor lander det lidt skævt, når man står med en situation som nu, der på mange måder er værre end i foråret, fordi den omsætning, butikkerne går glip af nu, er større. Men hjælpepakkerne er ikke større, selvom det gør mere ondt i den her periode.”

Derfor har de hos WEAR talt for, at der skal oprettes hjælp til nedskrivning af varer. Noget, der blev afvist fra regeringens side allerede i foråret, da man mente, det var for svært at kontrollere i forhold til svindel. WEAR er dog af den klare overbevisning, at det godt kan lade sig gøre indenfor de rette rammer.

“Men det er stadig komplekst, det ved jeg godt. Jeg har ikke opgivet, men lige nu har regeringen signaleret, at de hjælpepakker, der er, det er dem, der kommer.”

Spørger man Kristian Ulriksen fra Kyoto, er det mest af alt afklaring, han ønsker lige nu.

“Jeg bliver virkelig presset, hvis vi skal længere ind i februar, før vi må åbne op igen. Det er en underlig følelse, når noget, man har haft i 20 år, pludselig er helt ude af ens egne hænder. Jeg må håbe, at mine kunder bakker op og stadig er der på den anden side,” siger han og istemmes af Nikolai Klausen, der også er spændt på at se, hvordan krisen påvirker forbrugernes adfærd på længere sigt:

“Det er jo sådan med sådan nogle kriser her, de skaber ikke nye problemer. De forstærker tendenser, der allerede eksisterede. Her kan man tale om tendensen til at mere og mere salg rykker online. Inden krisen var det sådan for modebranchen, at omkring 20-30 procent af alt salg foregik online. Og det forestiller jeg mig kun er øget efter det her – og så opstår spørgsmålene: Forbliver forbrugerne online efter krisen? Bliver den nuværende fordeling permanent? For så har den digitale handel taget noget af et kvantespring det seneste år i forhold til at hente markedsandele. Og så har butikker måske mistet yderligere 5-10 procent markedsandele over night. Et problem, som gør, at det hele skal nytænkes igen igen. Så det her er helt klart med til at skulle definere detailhandlen på ny,” afslutter han.