Podcasts
Alle nyheder

Sif Jakobs Jewellery åbner første flagskibsbutik

Efter mere end ti år på markedet er det prisvindende smykkebrand klar med eget smykkeunivers i centrum af København.
Efter mere end ti år på markedet er det prisvindende smykkebrand klar med eget smykkeunivers i centrum af København.

Selvom corona-restriktioner i høj grad stadig påvirker vores færden – og mange virksomheder i den sammenhæng fokuserer på digitale tiltag – ser flere brands stadig stor værdi i de fysiske butikker og mødet med kunden. Siden august har Les Deux, Hummel og Ganni investeret stort i fysiske destinationer, i næste måned åbner Maria Black hele to nye butikker, og om lidt kan Sif Jakobs Jewellery også byde kunder indenfor i deres allerførste fysiske butik.

Sif Jakobs grundlagde smykkevirksomheden i 2009 og har gennem tiden vundet flere priser for sit arbejde. I både 2014 og 2015 blev virksomheden tildelt Børsens Gazelle-pris som det mest innovative og hurtigt voksende smykkebrand, i 2016 vandt hun i kategorien ‘Brand to Watch’ ved UK Jewellery Awards, og i 2017 blev hun kåret som ‘Fashion Jewellery Brand of the Year’ ved tyske Inhorgenta Awards.

I dag har Sif Jakobs Jewellery mere end 1320 forhandlere i Europa, og åbningen af den nye flagskibsbutik beskrives som del af brandets ekspansionsstrategi.

Sif Jakobs Jewellery Flagship Store åbner den 11. november kl. 11.00 på Ny Østergade 19, 1101 København.