Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Peter Vinther for Vibe Vibe, DR

Er du 'Danmarks næste tøjdesigner'?

Lige nu søges der deltagere til programmets anden sæson.
Lige nu søges der deltagere til programmets anden sæson.

Er du ved at uddanne dig modedesigner eller har dedikeret en stor del af dit liv til at designe og skabe tøj? Så fulgte du nok med, da ‘Danmarks næste tøjdesigner’ rullede over skærmen på Danmarks Radio. Herfra gik Vibe Juul Thomsen med hovedpræmien – en indkøbsaftale på 150.000 kroner fra Magasin. Og hvis du tænkte, at ‘det kunne du da have gjort’, så følg med her – for nu søges deltagere til programmets sæson to.

Programmets første udgave fik en del omtale –  og også kritik – blandt andet for sit manglende fokus på en mere bæredygtig tøjproduktion, men mon ikke, man fra producernes side har lyttet til de kritiske røster og forsøger at gøre en indsats her? Det kan man ihverfald håbe.

Hvis du er interesseret i at komme til casting, skal du skrive lidt om dig selv og medsende et par billeder af dine designs samt dig selv til programmets hovedcaster, Tina Bremer tibr@monday.dk.

Castingen begynder snart og løber over næste måned, mens optagelserne finder sted fra april til juni.