Henrik Vibskov så rødt. Tomatrødt

Henrik Vibskov, torsdag den 2. februar klokken 17.00

Henrik Vibskov har en helt speciel evne til at sætte en stemning. At bruge lokation, kulisser, lyd og lys – og kombinationen af dem – til at skabe et miniature, parallelt univers, som man inviteres ind i og, når det er bedst, fuldstændig opsluges af. Men det betyder ikke, at det er skabt ud af noget ophøjet. Guddommeligt. Nej, det er som regel med inspiration i noget banalt, noget velkendt. Noget, som på den ene eller anden måde vedrører os alle.

Om det er en jungle af tunger og ører, en hestestald, et konditori, en bro med faldende fuglelorte, så har vi har været der. Denne sæson havde Henrik Vibskov fundet inspiration i tomaten til et show, der under titlen ’Long Fingers To Ma Toes’ udforskede den røde frugt i al sin ekstraordinære ordinærhed. “En hyldest til tomaten,” som designeren selv har beskrevet showet, der fandt sted i den Grå Hal, hvor februarkulden sivede ind og akkompagnerede vintermørket og en dyster stemning. Rummet var lyst svagt op af et blod-, eller skal jeg sige tomat-, rødt lys. I midten af catwalken var placeret jernstrukturer, der lignede mekaniske tomatplanter, som blev sænket og hejst igen og igen af mørkt hætteklædte ’frugtplukkere’.

Og kollektionen. Hvor skal jeg næsten begynde? Henrik Vibskovs kollektioner er en gavebod af materialer, teksturer, teknikker og silhuetter, der altid er eksperimenterende, men samtidig så stædigt vedholdende i deres brand-DNA, at man aldrig er i tvivl om, hvem står bag.

Første udgang var af et jakkesæt i et delikat brokadestof med runde, røde former på en changerende sort/grøn baggrund. På hænderne var røde handsker med lange, krogede fingre, som modellerne, der ikke gik, men nærmest sværmede, dansede, langsomt rundt om planterne, brugte til at rode ved de hængende frugter. Gys. Her var flere udgaver af det helt tynde, plisserede materiale, som vi før har set fra hans hånd. Denne gang blandt andet i en form for vertikalt patchwork af blandede mønstre i grøn, rød, lilla og sort. Her var grønne velourblomster på transparent, sort baggrund. Løsthængende heldragter, helt lette, finstrikkede, hullede sæt og kjoler i limegrøn. En betagende, kort – og lang – uldjakke i store grønne og røde tern, som så næsten tredimensionelle ud.

Silhuetterne var knap så oversize, som vi tidligere har set, men stadig arkitektoniske i sin tilretning. Nuancer af rød var – selvfølgelig – gennemgående, men tomatdyrkelsen blev også flere gange bogstavelig, næsten sarkastisk, med flere striklooks (og tilhørende accessories af paraply og silketørklæder) med et print, der bedst beskrives som en traditionel dåsetomat-etikette. Ikke bare understregede det hele konceptet, men det gav også et nyt, humoristisk lag til showet. Som et lille glimt i øjet, der sagde “jeg ved godt, hvad I tænker.”

For det var sgu lidt underligt, eller rettere: rigtig underligt. Men ikke overraskende. For man forventer selvsamme af Henrik Vibskov, der som designer netop excellerer i sit designunivers gennem sine fantasifulde koncepter og aparte inspirationskilder. Det er smågalt-genialt, som en tidligere Fashion Forum-anmelder engang så fint beskrev Henrik Vibskov.

For han er sin helt igen. Så overlegen i sin egen kategori og holder sit høje niveau igen og igen – og har gjort det så mange år – at det næsten er svært at blive imponeret længere. Men også kun næsten. For det bliver man unægteligt.

Se hele kollektionen her