Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Nyt beauty område på CIFF
Alle nyheder, COPENHAGEN FASHION WEEK SS23, Modeuge

Bliv skarp på modeindustrien med CIFFs talks og paneldebatter

Bliv klogere på alt fra Bhutanesisk streetstyle, fremtidens industri, butikkernes comeback, designuddannelsernes udfordringer og alle afskygninger af bæredygtighed, når CIFF åbner op for modeugens stærkeste program for talks og paneldebatter.
Bliv klogere på alt fra Bhutanesisk streetstyle, fremtidens industri, butikkernes comeback, designuddannelsernes udfordringer og alle afskygninger af bæredygtighed, når CIFF åbner op for modeugens stærkeste program for talks og paneldebatter.

CIFF har gennem de seneste år arbejdet intenst på deres program af talks og paneldebatter fra nogle af modeverdenens førende personligheder, som kan gøre dig og din virksomhed klogere på den evigt forandrende modeindustri. Her har vi samlet en række af de mest interessante.

ONSDAG DEN 10. AUGUST

Dyk ned i fremtidens håndtering af tekstiler

Udvid din horisont indenfor tekstiler med denne paneldebat, der kredser om teknologierne bag genbrug af tekstiler, hvor industrien er lige nu, og hvor den er på vej hen. Der vil være et eksklusivt indblik i Lifestyle & Design Clusters nye rapport, og der fremlægges både danske og internationale cases.

Tid og sted: Circular Stage (Bungalow), den 10. august, klokken 09.15.

Præsenteres af: Lifestyle & Design Cluster med moderator Gabriella Constantinou (research assistent, Lifestyle & Design Cluster) samt panelister Patrick Lundström (CEO, Re:Newcell), Ditte Højland (CEO, Textile Change) og Rikke Bech (CEO, New Retex).

Business of Fashion giver et indblik i den nye æra for engroshandel

Modemediet Business of Fashion spiller med musklerne, når de fremlægger datafyldt ekspertindsigt og analyser af industrien. Snakken vil omhandle teknologi og innovation, kommercialiseringen af ‘virtual try-on’, digital identifikation og uudforsket potentiale i web3 teknologier. Hvis du synes, at det lyder for advanceret for dig eller din virksomhed, så frygt ej! Eventet lover, at teorierne kan bruges i flere omfang og til alle størrelser af virksomheder.

Tid og sted: CIFF Main Stage og på livestream her, den 10. august, klokken 11.

Præsenteres af: Business of Fashion med Robin Mellery-Pratt (Senior Director of Content Strategy) og Alice Given (Content Strategist)

Paneldebat om betydningen af bæredygtighed for brands

Ved denne talk kan du høre alt om de op- og nedture, der kan forekomme brands, som har bæredygtighed med dybt i fundamentet fra den spæde start. Ræburn, Envelope1976 og Copenhagen Cartel deltager alle på scenen, og her bliver problemerne ved vokseværk, værdikæder og fremtiden af bæredygtighed i industrien alt sammen debatteret.

Tid og sted: CIFF Main Stage og på livestream her, den 10. august, klokken 14.

Præsenteres af: CIFF med moderator Kate Cervini (Global Relations Consultant, CIFF) samt panelister Christopher Raeburn (Creative Director, Ræburn), Celine Aagaard (Founder & Creative Director, Envelope 1976) og Katrine Lee Larsen (CEO & Founder, Copenhagen Cartel).

 

TORSDAG DEN 11. AUGUST

Bhutanesisk street style og dansk modestrateg kæmper for cirkularitet

En ung Bhutanesisk designer og en dansk modestrateg deler deres oplevelser i modeindustrien. Cirkularitet er det dominerende samtaleemne, når de to forskellige kulturer mødes med problemløsning på agendaen og en stræben efter samme mål.

Tid og sted: Circular Stage (Bungalow), den 11. august, klokken 10.15.

Præsenteres af: Lifestyle & Design Cluster med moderator Tanja Gotthardsen (rådgiver, forsker og modeaktivist) samt panelister Karma Tshering Wangchuk (designer og illustratør) og Allan Kruse (strategi- og brandingspecialist).

Genopstandelsen af en coronaisoleret gigant – Butikkernes comeback!

I samarbejde med Business of Fashion præsenterer CIFF en dybdegående paneldebat, der omhandler vækst i usikre markeder og stigningen af salg i fysiske butikker. Strategierne hertil kan differentiere sig i utallige retninger, og derfor består panelet både af chefdesigneren for Bianca Saunders, den administrerende direktør for By Malene Birger og Co-founder af techvirksomheden PlatformE.

Tid og sted: CIFF Main Stage og på livestream her, den 11. august, klokken 11.

Præsenteres af: Business of Fashion med moderator Robin Mellery-Pratt (Senior Director of Content Strategy, Business of Fashion), samt panelister Bianca Saunders (Designer & Creative Director, Bianca Saunders), Ellen Dixdotter (CEO, By Malene Birger) og Goncalo Cruz (Co-founder og CEO, PlatformE).

 

FREDAG DEN 12. AUGUST 

Hvordan ser fremtiden ud for design- og tekstiluddannelserne?

Produktion, produktudvikling og grundlæggende know-how i tekstilbranchen har i mange år, og er stadig, stort set out-sourced til det konkurrencedygtige udland. Nu er der dog grobund for, at fremtiden vender tilbage til fortidens levn: kunsten at sy. Gennemsigtighed af værdikæder, ansvarlighed for produktion af materialer og især også det sociale aftryk som industrien har på omverdenen, er sat under loop, og nu står landets største uddannelsesinstutioner overfor en faldlem, hvor de uddanner elever 3-5 år frem i den forkerte retning. Hvad skal ændres? Hvad skal ikke? Hvad forventer modeindustrien af de nyuddannede i dag? Alt dette er på agendaen ved denne paneldebat, som involverer alle landets største designuddannelser.

Tid og sted: CIFF Main Stage og på livestream her, den 12. august, klokken 11

Præsenteres af: Lifestyle & Design Cluster med moderator Else Skjold (professor, The Royal Danish Academy) samt panelister Kjetil Aas (The Royal Academy), Asta Visit Baggesen (lektor, KEA), Malene Harsaae (lektor i Master of Design, VIA), Christel Arnevik (assisterende professor, DSKD), Morten Dybro (Chef for salg og udvikling, DM&T) og Morten Underbjerg (CEO, Le Pirol).