Vi fik, hvad vi forventede af A. Roege Hove

A. Roege Hove, Galleri “O – Overgaden Institut For Samtidskunst”, onsdag d. 2. februar 2022 kl. 12.00 

Lad mig starte med at gøre det klart, at jeg har været meget imponeret af Amalie Røge Hoves kreativitet og innovative nørderi lige siden hendes tid som strikdesigner hos Cecilie Bahnsen. Som fellow strikker – og datter af en håndarbejdslærer – har jeg altid elsket, når folk udfordrer og udvikler deres håndværk med nytænkning. Så når en som Amalie Røge Hove dukker op med en helt ny tilgang til strik, hvor både materialer og pasformer er opdaterede, så spidser jeg ører.

Og måske har det været med til at skrue mine forventninger til brandet A. Roege Hove lidt for højt op. Oven på et 2021, hvor hun ved sommerens modeuge debuterede på showkalenderen og i efteråret vandt Magasin du Nord Talent Fashion Prize – både hovedpris og publikumspris – havde jeg håbet på overraskelser og mere af den Ole Opfinder-ånd, som jeg forbinder med brandet. Måske nogle nye materialer eller teknikker eller ja, bare noget nyt. Men det kom der ikke meget af.

Og selvom jeg stadig er meget begejstret for A. Roege Hove og det, som brandet kan tilbyde, så var det over en bred kam meget af det samme, som vi så ved sommerens show. Der var nogle nye styles, som de ribbede, knælange piratbukser, og de højtaljede trusser, som havde et meget flatterende snit på hele den brede vifte af kropsstørrelser, der blev repræsenteret ved showet. Og det er jo det, Amalie Røge Hove kan. Hun kan omfavne alle typer kroppe i sine shows, så man føler sig set – høj som lav, tyk som tynd, ung som gammel. Ribben strækker og former sig til alle kroppene og transformeres, og looket skabes på den måde i samarbejdet med kroppen.

Og det er jo i sig selv smukt og spændende og sjovt. Men når den største overraskelse er nogle nye farver og noget asymmetri, så bliver mine forventninger bare ikke indfriet. Jeg havde håbet på en tydelig distinktion mellem en sommer- og en vinterkollektion. Det havde været oplagt med nogle tungere styles og nye materialer – noget uld! – når nu det er strik. For potentialet til det er der helt sikkert. Ved denne sæson er der leget lidt med snittene, så der er flere løse og draperede styles, der giver indtryk af, at teknikken, som bruges, altså kan meget mere, end hvad vi hidtil har set. Som en grå kjole med en vandfaldslignende halsudskæring og den forvoksede halsedisse i samme grå, lidt tykkere, materiale og en mere gennemsigtig sort version.

Men jeg holder fast i min begejstring og mine håb for brandet. Den sorte gennemsigtige kjole, som ved hjælp af ærmehuller, der er placeret skævt i forhold til ribben, skaber en drapering over brystet, og får mig til at stoppe op og kigge en ekstra gang, er en af de styles, der gør, at jeg ved, at her har vi altså fat i en designer og håndværker, som ved, hvad hun laver.

Se hele kollektionen her.