Lovechild 1979, Store Kongensgade, tirsdag d. 1. februar 2022 kl. 15.00

Da Lovechild 1979 denne eftermiddag inviterede til show akkompagneret af mellow og lidt skæve jazztoner, var der en nyfunden melankoli over mærket, som nærmest pakkede os ind og beskyttede os efter en tid med nedlukninger og restriktioner. Materialerne var tunge og farverne mere dæmpede og afmålte, lidt mere stille, måske lidt mere indadvendte ligefrem.

Tøjet var velsiddende og klædeligt, som sættet i tobaksfarvet kogt uld, en fittet nederdel og ærmeløs top, der åbnede showet, spencerkjolen, og de hvide, højtaljede bukser med en lille cropped jakke til i samme materiale, alt sammen noget, der trods de tunge materialer alligevel virkede elegant og flatterende. Nederdelen havde slids, hvis den var lang, og ellers var kjolelængden kort tilsat bustier, hvid skjorte eller måske en af kollektionens bløde kabelstrik.

Generelt virkede kollektionen lidt mere feminin og fittet end tidligere, men der var stadig mange af mærkets velkendte maskuline referencer, som sorte skindbukser, de nærmest 70’er-inspirerede fløjlsbukser og den oversize herrefrakke, denne gang i en kokoon silhuet.

Farvepaletten var primært holdt i neutrale toner og jordfarver – kun afbrudt af et enkelt jakkesæt i den klassiske Yves Klein blå nuance, mens abstrakte blade i støvet grøn udgjorde efterårskollektionens print, der blandt andet blev brugt til en helt enkel lang kjole med spinkle stropper, der sammen med en strikkjole i multicolour brun og lang frakke i elfenbenshvid, hørte til blandt favoritterne.

Samlet var det en smuk og harmonisk kollektion, men den fremstod også mere moden og eftertænksom, end hvad vi ellers har været vant til at forbinde Lovechild 1979 med. Mange vil det helt sikkert appellere til, men jeg kunne ikke lade være med at savne den finurlighed, kreativitet og stemningsmættede shows, som mærket med Anne-Dorthe Larsen i spidsen altid har mestret.

Se hele kollektionen her