Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Nu kan de kalde sig et af Europas største modelagenturer: Le Management indtager Norge

Det aarhusianske modelagentur Le Management sigter mod stjernerne, og på vejen slår de et smut forbi Oslo, hvor de i går slog dørene op for deres nye kontor.
Det aarhusianske modelagentur Le Management sigter mod stjernerne, og på vejen slår de et smut forbi Oslo, hvor de i går slog dørene op for deres nye kontor.

Siden Le Management startede i Aarhus i 2010, har der været godt gang i kedlerne. Som det største modelagentur i Skandinavien i dag udvider de nu horisonten og åbner kontor i Oslo – og kan dermed kalde sig et af Europas største modelagenturer. Udover Oslo og Aarhus har Le Management kontorer i København, Stockholm og Hamborg.

Jannick Lindberg og Martin Lyne, som sammen grundlagde virksomheden, sigter med det nye territorie efter at ekspandere med både nye partnerskaber og modeller i porteføljen. Til at gøre dette har de samlet sig et stærkt hold af erfarne bookere, heriblandt Youna Baupoux og Julie Therese Thyrum, der hver har flere års erfaring indenfor modelindustrien, scouting, booking og management.

“I takt med at Le Management har rykket sig fra at være et dansk agentur til at gå ind i Sverige, Tyskland og nu også Norge, har vi formet et enormt netværk af kunder verden over og er ikke længere ’bare’ et skandinavisk agentur. Norge har været et oplagt marked at gå ind på i kraft af vores store portefølje og gradvist etablerede management- og salgsteam. Vi er blandt de stærkeste talentspejdere i verden, og for os var det fuldstændig naturligt at se på vores fantastiske naboland, som er en stor spiller på verdenskortet,” fortæller CEO Jannick Lindberg i en pressemeddelelse.

I 2018 introducerede Martin Lyne og Jannick Lindberg også Le Management Society, en afdeling, som specialiserer sig i talentrepræsentation af skuespillere, sportsudøvere og musikere. Her er Michelle Hatchwell, der var med til at starte modelbureauet 2PM, i spidsen, og agenturet står blandt andet for at repræsentere Helena Christensen. Udover Le Management og Le Management Society, står de to iværksættere også bag det kreative bureau Hood Agency, beautybrandet Woods og smykkebrandet Ragbag.

3 års arbejde, flere hundrede tests og ingen hurtige skønhedsfix