Hvis tekstil- og modeindustrien skal blive bæredygtig, så viser forskning, at branchen skal mindske al nyproduktion med 75-95 procent. Kritikere vil formentlig kalde det for en de facto-nedlukning af Danmarks fjerdestørste eksporterhverv med utallige konsekvenser for Danmarks BNP og danske arbejdspladser. Men nu er danske forskere og branchepersoner kommet med en anden og måske mere overskuelig plan, omend den vil revolutionere hele tekstilsektoren.

‘2030 and 2050 Roadmap’ hedder planen, som skal føre den danske del af en global mode- og tekstilbranche ind i en grøn fremtid. Visionen er en branche næsten uden brug af fossile materialer, baseret på lokal produktion, fuld cirkularitet og en markant nedbringelse på 60 procent af årlig produktion og forbrug – i stedet for op mod 95 procent. Indtjeningen skal i stedet flyttes fra nyproduktion til et service- og gensalgsmarked.

Planen er udviklet med branchen i ryggen via et partnerskab, hvor alle universiteter, designskoler og relevante erhvervsklynger herhjemme indgår. Én af dem er erhvervsklyngen Lifestyle & Design Cluster, hvis direktør, Betina Simonsen, har store ambitioner med planen.

“Hvis vi skal komme i mål med den omstilling, der er behov for, så skal der udvikles et solidt forskningsmiljø. Vi vil så gerne sætte Danmark i front ved at bygge et stort forskningsfelt på tekstiler, som man har gjort det i Sverige og Holland,” fortæller hun.

Det nye roadmap, der, som navnet antyder, skal vise vejen, er skabt efter, at regeringen med aftalen om finansloven 2021 har afsat 700 millioner kroner til såkaldte missionsdrevne partnerskaber. Via samarbejder skal partnerskaberne omsætte investeringen til grønne resultater inden for fire missioner: indsamling af CO2, udvikling af grøn brændsel, klimavenligt landbrug og reduktion af plast- og tekstilaffald, som mode- og tekstilbranchen hører ind under. Det er Innovationsfonden, der styrer midlerne under projektet ‘InnoMission’.

I maj måned blev planen indledningsvist indleveret til Innovationsfonden i håb om midler til realisering af planen, og i august måned lød svaret, at tekstilbranchen sammen med plastbranchen har mulighed for at søge om minimum 100 millioner kroner til at forske i og udvikle cirkulær økonomi i de to brancher. Lifestyle & Design Clusters direktør mener dog ikke, at de afsatte midler vil kunne indfri ønsket om en grøn omstilling af mode- og tekstilbranchen.

“Vi bliver nødt til at lave en skarp prioritering, for vi vil for de få midler ikke kunne nå alle de mål og indsatser, vi har lagt op til,” siger Betina Simonsen. Der foregår i øjeblikket forhandlinger om, hvilke af mange projekter, der skal tildeles midler, og det er her mode- og tekstilbranchen må lægge arm med plastbranchen.

“100 millioner kroner til alle parter (i tekstilbranchen og plastbranchen, red.) er kun en dråbe i havet, når de dækker så store indsatsområder over en femårig periode,” siger hun. Først i slutningen af året kommer der svar på, hvilke projekter fonden vil støtte. Ét af kravene til projekterne er, at der skal være tale om et samarbejde med private virksomheder, som vil lægge et tilsvarende beløb oveni de tildelte midler, så partnerskaberne bliver halvt offentligt, halvt privat finansieret.

Ingen øremærkede midler

Spørger man forskningsmiljøet selv, er der en udbredt forståelse af, at mode og tekstiler som felt bliver underkendt politisk, og at forskningen i området historisk er blevet underprioriteret i forhold til bevilling af midler. Det fortæller lektor, ph.d. Else Skjold ved Det Kongelige Akademi, som også er medredaktør til ‘2030 and 2050 Roadmap’.

“Det er flot at være kommet med til bords med de allerede veletablerede forskningsmiljøer i InnoMission-projektet, men faren er naturligvis, at et så ungt og lille miljø som vores bliver udgrænset og underkendt af de store forskningsmiljøer, som har langt større ressourcer til at køre de forhandlinger, der er lagt op til,” siger hun og efterlyser øremærkede midler.

Men Socialdemokratiets uddannelses- og forksningsordfører Ida Auken ser roadmappet som “et rigtig godt første skridt”.

“Missionerne blev tegnet sidste år, så vi har lavet vores strategiske satsning før roadmappet (for tekstiler, red.) kom, og der er givet en meget stor sum penge – den største, jeg kan huske. Det betyder ikke, at der ikke kommer nye midler til næste år, og det kan også tænkes, at der vil kunne komme midler til området fra forskningsreserven, hvis partierne tager det med til forhandlingerne,” siger hun og kommer med andre bud på løsninger:

“De store rammer, vi (politikere, red.) kan lave, er en CO2-afgift i Danmark og i EU – det bliver der arbejdet på i øjeblikket – og vi prøver også at løse tekstilaffaldsproblemet,” siger hun.

Virksomhederne mangler forskning

Den globale mode- og tekstilindustri står i dag for op mod ti procent af verdens samlede CO2-udledning. Ifølge Ellen MacArthur Foundations rapport ‘A New Textiles Economy: Redesigning Fashion’s Future’ fra 2017 vil tøj og tekstil udgøre 26 procent af verdens CO2-udledning i 2050 – medmindre der rettes op, hvilket vil kræve en større politisk satsning, lyder kritikken.

“Vi ønsker ikke at være utaknemmelige, for midlerne er hårdt tiltrængte tekstil-dagsordenen. Men hvis Danmark vil den cirkulære omstilling, som er så vigtig for at nå klimamålene, så skal vi have flere midler på bordet,” siger Betina Simonsen, direktør i Lifestyle & Design Cluster.

“Vi skal have sat forskerne i gang med at komme med reelle løsninger, for virksomhederne kan ikke selv. Tidligere har politikerne prioriteret andre vigtige indsatsområder, og der er store potentialer i at være først med cirkulære løsninger til den udskældte branche,” siger hun.

Men uddannelses- og forskningsordfører Ida Auken (S) mener, at branchen selv må punge ud.

“De store selskaber burde lave fonde til forskning i, hvordan de løser problemerne med overproduktion af tøj, der lever alt for kort, og tekstiler, der ikke bliver genanvendt. Hovedansvaret for den oprydning ligger hos branchen,” siger hun og lader en dør stå på klem:

“Vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte forskning på universiteter, og vi kan lave fradrag på forskning finansieret af virksomheder.”

Beslutningen om, hvor mange midler, der skal tilføres tekstilområdet skal tages i perioden fra august til oktober, og indsatsen påbegyndes i januar 2022.

Brancheorganisation støtter politisk regulering af modeindustrien