Undertrøjer bliver syet om til muleposer, og gamle militær- og arbejdsjakker klippet midt over og syet sammen med andre jakker, så de får et splittet, todelt look. Det unge, danske – og showaktuelle – brand (di)vision har et stramt koncept, de helst ikke undviger fra, og den røde tråd er tydelig, når man træder ind i studiet i Herlev. Det er fyldt med uåbnede papkasser med tøj, som duoen bag brandet ikke ved, hvordan ser ud. Simon Wick, som har startet brandet med sin storesøster Nanna Wick, finder en kasse frem. Den kommer fra et lager, hvor der har været ildebrand. Han åbner den og vender bunden i vejret, og ud vælter gamle arbejdsjakker, som er både hullede og tilsodede. Begejstringen er stor.

“Det her look kan du ikke lave selv,” siger Simon Wick energisk. “Det kræver en ildebrand.” Han springer rundt mellem papkasser og hiver passioneret tøj frem for at vise udbyttet af en af hans ture til Italien, hvor han henter varerne.

“Vores ideologi er kun at lave tøj ud fra det, der allerede eksisterer,” fortæller han. De producerer hverken metervarer eller andet nyt, men køber kun gamle, ubrugte lagerpartier. Det kan være tusind hættetrøjer, der ligger hen efter konkurs – og som de giver nyt liv med upcycling. Det eneste, de producerer fra ny, er deres piercing-kasketter og sådan noget som lynlåse.

“Vi er bare blevet ved med at gøre, hvad vi gør, og lige så stille har vi fået momentum i det. Vi arbejder med upcycling og rekonstruering, men også traditionel modeproduktion, bare i deadstock-metervarer,” forklarer Simon Wick.

(di)vision, der startede i slutningen af 2018, har på få år formået at skabe sig et navn på den danske modescene og blive et etableret brand med fire ansatte ud over de to stiftere og en årlig omsætning på lige omkring fire millioner kroner. Det er et ungt brand med et drive og en lyst til at blive set og hørt. De er født digitale, og er med et netværk af internationale modeller som Nina Marker og Sarah Dahl – Simon Wicks kæreste – blevet hjulpet frem på sociale medier. Kendall Jenner har for nylig haft deres bukser på, og de er blevet opdaget af den koreanske k-pop-kultur. De er efterhånden også godt repræsenteret i Korea, hvor de forhandles hos Addicted, Hanwa Galleria og Space Mue i Seoul. Til august åbner de Copenhagen Fashion Week med brandets første show nogensinde, og “det kommer til at larme lige fra morgenstunden” – på ganske konkret vis med et metalband, der skyder showet i gang. De vil vise behageligt loungewear, der blandt andet vil byde på bløde, stretchy styles syet inside-out og draperede kimonoer i faldskærmsstof med slæb.

Nanna og Simon Wick i deres studio i Herlev. Foto: Mikkel Lind Sorgenfrey

Man kan ikke producere tøj bæredygtigt

Under (di)vision-logoet på den hvide væg ved indgangen sidder de to søskende ved siden af hinanden i sofaarrangementet. Til lyden af symaskiner, der kører i baggrunden, fortæller de historien om, hvordan det hele begyndte. Simon Wick fører an med armbevægelser og fagter. Før de etablerede (di)vision i slutningen af 2018, arbejdede han i den københavnske mode- og livsstilsbutik Storm, noget, der gav ham lyst til at skabe sit eget. Han ville gerne lave jakker.

“Jeg kunne ikke finde ud af at lave dem fra bunden, så jeg tænkte, at det var lettere at købe et produkt, der allerede var færdigt, og så fik Nanna lov til at hjælpe mig rigtig meget,” fortæller han og peger mod sin søster, som sidder mere tilbagelænet i stolen. Med hendes hjælp kunne de kort tid efter lancere deres første jakker, som Storm solgte. Mens Simon Wick i høj grad er brandets ansigt udadtil, trives hans søster, Nanna Wick,  bedst bag kulissen som brandets designer. Hun blev uddannet i bæredygtig mode fra KEA i 2017 og arbejdede først som digital designer og konsulent for andre virksomheder.

“Da jeg var færdig med at studere Sustainable Fashion, tænkte jeg, at jeg aldrig nogensinde skulle lave tøj, for man kan simpelthen ikke producere tøj bæredygtigt. Det mest bæredygtige er at gå i genbrug og bruge sit tøj så længe som muligt. Jo, man kan upcycle, men det var kommercielt set svært for mig at se, hvordan jeg skulle kunne nå ud til flere med det, men så kom Simon med sin idé til jakkerne,” fortæller hun. Søskendeparret blev enige om at prøve at arbejde videre med konceptet om at give gammelt tøj nyt liv. I efteråret 2019 startede de for alvor op i en kælder på Frederiksberg, men de voksede hurtigt ud af de små kælderlokaler. I dag producerer de en masse unikke design fra deres store studio i Herlev og sælger dem via deres egen webshop, men er gået over til at lave flere kollektioner af deadstock-metervarer. De oplever nemlig en branche, der ikke er gearet til at sælge unikke pieces.

“Det er svært at komme ind i butikkerne, for de vil ikke købe én enkelt t-shirt – de vil have hundrede af den samme,” siger han.

Alt, hvad de har produceret indtil nu er blevet lavet under samme tag. Her i august måned er deres AW21-kollektion netop kommet til salg, og det er den første kollektion, der er produceret andetsteds – i Italien. Deres underlinje (di)construct, som ikke laves af deadstock-metervarer, men af allerede eksisterende tøj, vil fortsat blive produceret i Herlev.

Der er travlhed i systuen op til Copenhagen Fashion Week. Foto: Mikkel Lind Sorgenfrey

En fælles barndom

Simon og Nanna Wick er produktive. Der er mange projekter i gang på deres adresse i Herlev: der hænger en færdig AW21-kollektion, der udkommer i denne måned, en denimkollektion skabt i samarbejde med Won Hundred hænger også klar til lancering i november, og de er fuld sving med deres SS22-kollektion, der vil blive vist under kommende modeuge. Duoens designvisioner handler først og fremmest om at lave tøj, de selv vil gå i.

“Det indkapsler måske, hvorfor vi har en bred målgruppe. Nanna og jeg er vidt forskellige steder i vores tøjstil, men vi er begge to unge mennesker, der har lyst til at skille os ud,” forklarer Simon Wick og sammenligner (di)vision med en genbrugsbutik: “Du ved ikke, hvad du finder hos os, og man skal have lyst til at have noget, alle andre ikke har. For når vi har opbrugt en metervare, så er der ikke mere.”

(di)vision arbejder med støvede farver og løstsiddende silhuetter og generelt udtryk fra de skater- og grungemiljøer, de er vokset op i. Simon Wick var skater, Nanna Wick var emo, og de hørte begge Nirvana og Tokyo Hotel. De bruger deres søskenderelation og fælles opvækst direkte i deres design ved at lade sig inspirere af deres fælles referencer fra barndommen i Solrød Strand.

“Det er oftest vores fælles minder, vi vender tilbage til. Vi har spillet vildt mange computerspil og set sindssygt mange dårlige film fra 90’erne og tidlige 00’er,” griner Nanna Wick. Hun fortæller om, hvordan de samtidig forsøger at designe tøj til alle.

“Vi forsøger at skabe design, alle kan føle sig tilpas i, så vi arbejder rigtig meget med unisex-former. Det sidder, som det sidder, og så må man gøre det til sit eget,” siger hun og fortæller, at de ikke ved, hvilke størrelser, der kommer ind ad døren, når de har købt et varelager, og at de derfor både skal kunne få en størrelse xxl og en xxs til at fungere.

Lokalerne emmer af produktivitet med designplaner, symaskiner, der kører, og flere allerede færdige kollektioner. Foto: Mikkel Lind Sorgenfrey

Designet er et nødvendigt kompromis

I deres studio er en flere meter lang væg tilplastret med computertegninger af deres design. Men det med at designe har ikke altid været lige nemt for de to stiftere. For de kan ikke bare tegne en skitse, som de kan sætte i produktion, fortæller de. I stedet må de arbejde kreativt med, hvordan de kan skabe et nyt udtryk i det, der kommer ind ad døren, ofte noget så basalt som en t-shirt – en form, alle kender.

“Vi forsøger at smelte verdener sammen, for eksempel ved at tilføje bandana-ærmer i paisleymønster på t-shirts, og vi arbejder meget med vores todelte splitdesign,” siger Nanna Wick. Deres koncept gør, at de bliver nødt til at gå på kompromis med deres designvisioner.

“Det er vi vokset meget mere ind i, i takt med at vi er blevet større,” supplerer Simon Wick. Der er dog en smule mere plads til at designe på forhånd, når de arbejder med deadstock-metervarer. Men frem for et konkret og detaljeret design begynder deres designproces med at bygge kollektionen op.

“Det er lidt en omvendt proces, for vi ved ikke nødvendigvis ikke, hvordan vi vil have det til at se ud, når det er færdigt. Det kommer an på, hvad vi kan få. Vi har en idé om, hvad vi vil lave af jakker, bukser og skjorter, og vi har også nogle tanker om farver. Men vi ved ikke, hvad for noget stof, vi kan få. Så vi kører til Italien med en idé frem for en klar, fuldendt vision,” forklarer Simon Wick, som synes, at benspændet er sjovt og skaber en mere åben proces.

“Det er spændende, for når vi får vores samples, så overrasker de ofte. Det giver mulighed for at tænke i nye baner, og der kan pludselig opstå et uventet udtryk,” siger han og smiler kækt: “Det er måske en flabet måde at gøre det på, for nogen vil sige, at vi ikke har respekt for vores design, fordi vi lader andre faktorer bestemme. Andre designere er meget visionære og stringente. Men vi arbejder med kompromis og prøver at vende det til vores fordel.”

Nanna Wick fremviser dele af deres kommende SS22-kollektion. Foto: Mikkel Lind Sorgenfrey

De vil skabe forandring i dansk mode 

De to stiftere har forsøgt at larme, al den tid de har eksisteret. For de har et brændende ønske om at komme frem i en branche, de mener, er for indspist.

“Branchen er for elitær på mange måder. Der er for mange meningsdannere, der har den samme holdning, og det er de samme, der sætter dagsordenen, men det har Copenhagen Fashion Week ændret lidt på nu ved at hente en ny showkomité ind, og de fokuserer samtidig mere på talent – dét kan man se,” siger Simon Wick. De mener, at der denne sæson er blevet højere til loftet i en modeuge, der ifølge dem har været for ensformig.

“Det har været de samme shows, vi har set hver sæson, og det er altid de samme brands. Det bliver dejligt at se noget nyt,” siger hun og lover, at de er garante for noget helt anderledes. Simon Wick supplerer:

“Folk vil blive overraskede over, hvad vi unge formår. Det har kun været de største og rigeste mærker, der har kunnet producere store shows, for det er en kæmpe produktion og dyrt at lave. Men når man er ung og sulten, så bygger man et ret stort netværk op, og det betyder, at vi alligevel kan skabe et vildt show med nok det største cast af modeller, der nogensinde har været i dansk mode,” siger Simon Wick og bliver afbrudt af sin søster:

“Det ved jeg ikke, om vi skal sige,” griner hun. Simon Wick fortsætter:

“Det tror jeg godt, vi kan, for vi kommer med helt ny, frisk energi. Det bliver mangfoldigt, inkluderende og med de største modeller lige nu,” siger han og lader det stå hen som en overraskelse.

“Det er de helt store armbevægelser, vi er ude i,” siger den mere tilbagelænede Nanna Wick, der med en ironisk distance ser ud til at more sig over situationen. Hendes lillebror klør på.

“Fuck janteloven,” slutter han.

(di)vision viser sit debutshow tirsdag den 10. august under Copenhagen Fashion Week.