Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Modeuge

Copenhagen Fashion Week annoncerer AW21-brands

Der er igen både fysiske og digitale shows blandt de 33 brands på kalenderen, ligesom vi vil se et udvidet fokus på designtalent, når modeugen næste gang afholdes den 2.-5. februar 2021.
Der er igen både fysiske og digitale shows blandt de 33 brands på kalenderen, ligesom vi vil se et udvidet fokus på designtalent, når modeugen næste gang afholdes den 2.-5. februar 2021.

Når vi om få måneder står overfor en ny udgave af Copenhagen Fashion Week, kan vi igen se frem til en såkaldt hybridmodeuge, der rummer både fysiske og digitale shows og præsentationer. For vi er fortsat langt fra ovre pandemien, der også internationalt i den grad har udfordret det klassiske format på en modeuge.

Men som vi så det i august, åbner begrænsningerne også mulighed for at udforske det digitale formats rækkevidde og potentiale, ligesom Copenhagen Fashion Week igen selv lægger scene til digitale designerinterviews samt podcasts om de vigtige samfundsemner, der trækker sine træde ind i modebranchen: Diversitet, inklusion og køn, for at nævne et par stykker foruden det åbenlyse omdrejningspunkt, bæredygtig omstilling.

Vi kan i år finde i alt 33 brands fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Storbritannien, og hele ni brands har efter både korte og længere pauser valgt igen at vise under Copenhagen Fashion Week. Herunder ligger Rotate, Anne Vest, House of Dagmar og Wood Wood, mens kun et enkelt etableret brand, Schnayderman’s, får sin debut på den danske modeuge til februar.

Fokus på nyt talent

Copenhagen Fashion Week har denne sæson valgt at støtte op omkring nyt talent ved at give en plads på kalenderen til designer Louise Lyngh Bjerregaard. Hun modtog sidste år Statens Kunstfonds toårige støtte til talentfulde kunstnere og er blevet fremhævet af blandt andet i-D Magazine, siden hun blev færdiguddannet fra Scandinavian Academy of Fashion Design i 2017.

“Jeg er meget glad for, at Copenhagen Fashion Week har oprettet en talentplads på den officielle kalender – og samtidig ydmyg over at være den, der modtager pladsen. Dette initiativ danner et aktivt fundament for talentudvikling i Danmark i fremtiden, og jeg ser frem til at være en del af dette og se, hvordan mit tøj udfolder sig med catwalken som kontekst,” fortæller hun.

Copenhagen Fashion Week AW21 løber af stablen den 2.-5. februar 2021. 

Copenhagen Fashion Week AW21 line-up: 

7 Days Active
Anne Vest
Baum und Pferdgarten
By Malene Birger
Day Birger et Mikkelsen
Designers’ Nest
Ganni
Gestuz
Henrik Vibskov
Hofmann Copenhagen
Holzweiler
House of Dagmar
TALENT SLOT: Louise Lyngh Bjerregaard
Lovechild 1979
Malaika Raiss
Marimekko
Mark Kenly Domino Tan
Munthe
Nynne
Rabens Saloner
Rains
Remain Birger Christensen
Rixo
Rodebjer
Rotate Birger Christensen
Samsøe Samsøe
Schnayderman’s
Skall Studio
Soeren Le Schmidt
Soulland
Stand Studio
Stine Goya
Wood Wood