Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder

ELLE Style Awards udskudt

Som følge af de nye restriktioner for natteliv og social færden, har teamet bag ELLE valgt at udskyde deres modeprisfest til senere på året.
Som følge af de nye restriktioner for natteliv og social færden, har teamet bag ELLE valgt at udskyde deres modeprisfest til senere på året.

Årets modebranchefest, ELLE Style Awards, der skulle have fundet sted på Hotel Villa i København i morgen aften, fredag, er blevet rykket til senere på året, nærmere bestemt den 6. november. Det skriver ELLE selv i en mail udsendt til partnere og inviteret, ligesom Cecilie Ingdal på telefon bekræfter, at det ikke længere var muligt at holde den hyldestfest til modebranchen, som er hele formålet med prisudgivelsen.

Afgørelsen kommer som følge af de nye restriktioner, der blev udsendt på et pressemøde i går klokken 12.30. Restriktionerne betyder blandt andet, at restauranter, barer og privatfester skal lukke klokken 22.00, ligesom der bredt opfordres til at udskyde private arrangementer og begrænse sine sociale cirkler.

I en mail skriver ELLE:

“Som følge af myndighedernes pressemøde i dag, tirsdag den 15. september, har vi valgt at udskyde ELLE Style Awards 2020, der skulle have været afholdt på fredag den 18. september. ELLE bakker naturligvis op om myndighedernes opfordring til at begrænse aktivitet i nattelivet og i forbindelse med større fester for at bidrage til at reducere det stigende smittetryk, som vi desværre lige nu oplever i blandt andet København, hvor ELLE Style Awards afholdes. Derfor ser vi det som den eneste rigtige løsning at udskyde ELLE Style Awards til fredag den 6. november, så vi sammen kan skabe rammerne for at afholde den fest og hyldest af modebranchen, vi alle ønsker.”

Vi må altså vente med at se, hvem vinderne af ELLEs modepriser for 2020 er. Blandt andet er Fashion Forum selv nomineret i kategorien Årets Modeformidler i et fornemt felt af Ane Lynge-Jorlén for Designers’ Nest, Meet the Nordics og Chris Pedersen.

ELLE Style Awards er nu sat til at blive afholdt fredag den 6. november 2020. 

Vi er nomineret til ELLE Style Awards!