Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, COPENHAGEN FASHION WEEK SS21, Modeuge

Her er din... torsdag og fredag

Modeugen er officielt klinget af, men der er stadig et par arrangementer at gå til for den sultne - begge i den bæredygtige ende af skalaen.
Modeugen er officielt klinget af, men der er stadig et par arrangementer at gå til for den sultne - begge i den bæredygtige ende af skalaen.

Skulle det være gået nogle af vores læsere næsen forbi, bød Copenhagen Fashion Week SS21 på en lang række utraditionelle – i modeuge forstand – formater. Talks, film, events gav nye dimensioner til modeugen, og særligt talksne, gav anledning til en dybere refleksion over den branche, vi er en del af. Alt kan i dag ses eller genses på modeugens hjemmeside her.

Slow Fashion Exhibition

Nøgleordet er ’slow fashion’ i den udstilling som Laøhlé, Sur Le Chemin, Fjord Ruby og Idem Copenhagen er gået sammen om i forbindelse med modeugen. På et galleri i stedet for en catwalk kan folk iagttage og fordybe sig i både design- og den produktionsmæssige tilblivelse af tøjet, der gør op med flygtige trends og skiftende sæsoner. Udstillingen er arrangeret og kurateret af Johanne Kjærum, indehaver af Langsamt, og Julie Lund, designer og indehaver af Idem Copenhagen.

Tid:
Torsdag d. 13. august kl. 16.00-20.00: Reception for inviterede

Fredag d. 14. august kl. 11.00-18.00: Åbent for besøgende

Sted: Carlsbergbyen,Vesterfælledvej 114, 1778 København


Grand Opening: Poppy Willow Studio 

Bæredygtighed er på alles læber, og dit tøjs levetid er fundamentalt i denne sammenhæng. Dette er omdrejningspunktet for Poppy Willow Studio, som fredag indvier sit nye bæredygtige univers. Der er tale om en konceptbutik med et særligt udvalg af deres egen tøjkollektion, et mindre sortiment af tøj fra en række bæredygtige brands, og dertil et kurateret udvalg af vintage- og genbrugstøj samt interiør.

Tid: Fredag d. 14. august kl. 17:00-18.00

Sted: Poppy Willow Studio, Kompagnistræde 37, st. tv., 1208 København K

OBS: Kun for inviterede