Henriette Pieszak kan – ligesom de fleste andre i den danske modebranche lige nu – fortælle historier om reduceret omsætning, lavere dækningsgrad, forsinkede varer og en forretning, man fra tid til anden har været i tvivl om ville komme helt uskadt ud på den anden side. Men hun kan også berette om, hvordan det er at være et bæredygtigt mærke, der arbejder med standardiserede miljømæssige certificeringer, når verden pludselig lukker ned.

For Henriette Pieszak – vi også kender for brandet Pieszak, som hun stiftede i 2007 – har siden 2017 kastet sig helhjertet i Tomorrow, der som det første jeansbrand i verden har fået både EU-blomsten og den nordiske certificering Svanemærket. Normalt giver det en række fordele at have stempler som dem i ryggen – blandt andet tidlig international succes med hul til både USA og Asien via flere store, anerkendte department stores, for hvem sådanne certificeringer var en valid indgangsbillet. Men certificeringerne betyder også, at Henriette Pieszak ikke har kunne sadle pludseligt om, når hun den sidste tid har skulle håndtere både krisestyring af egen virksomhed og mere eller mindre totale nedlukninger af dem, hun samarbejder med. Certificeringssystemerne arbejder ud fra nogle meget skrappe principper, som betyder, at hun ikke har kunnet skifte leverandører, fabrikker eller metoder. For eksempel bruges der kun én liter vand, når et par jeans under navnet Tomorrow produceres, og det kræver nogle helt bestemte maskiner, procedurer og fagfolk.

“Vi er meget sårbare i en situation som denne. Vores produktionsenhed er hårdt ramt af coronakrisen og er 70 procent nede i kapacitet i forhold til mandskab. Vi har kun to vasketrumler, som er certificeret i henhold til de krav, Svanemærket og EU-Blomsten stiller, og kun to medarbejdere, der er specialuddannet til at betjene dem. Og vi kan jo ikke bare finde et andet sted, der ikke er så hårdt ramt, for det er det eneste, der er godkendt gennem Miljømærkning Danmark, og derfor det eneste sted, vi kan bruge,” siger hun og fortæller, at det er det samme hele vejen igennem værdikæden.

“Det betyder, at vi ikke kan få vores varer hjem rettidigt, og vi kommer til at levere senere ud end normalt. Så selvfølgelig har jeg også ligget søvnløs og tænkt, hvad gør jeg? Vil der være forståelse at hente fra detailleddet? Men så har jeg samtidig også tænkt, at nu er jeg nået så langt med brandet. Jeg må ikke lukke på grund af det her.”

Lovgivning skal afværge udsalg

Selvom Henriette Pieszaks certificeringsarbejde har vist sig at bidrage med et ekstra lag af udfordringer i den seneste tid, har det ikke fået hende til at gå på kompromis med sine visioner på grund af Covid-19. Der er selvfølgelig steder, hvor hun har måtte skære ind til benet i forhold til sine udgifter. Finde nye løsninger med de wholesale-kunder, der i den seneste tid har ønsket at annullere hele eller halve ordrer. Generelt gøre hvad hun kan for at sikre, at Tomorrow fortsat er en rentabel virksomhed. Og hun har da også sendt medarbejdere hjem på lønkompensationsordningen ligesom så mange andre.

I stedet for at sænke sine egne ambitioner, har hun et opråb til hele branchen. Et ønske, som har ulmet længe hos den erfarne designer, der i mange år har brugt sin nål til at styre moden i en grønnere retning, men som nu synes mere alarmerende end nogensinde før. Det handler om at mindske udsalg. Om at give designere tid til at skabe mere bæredygtige, holdbare varer i bedre kvalitet. Give kunderne tid til at forelske sig i dem, uden at de bliver sat ned efter fem minutter. Og butikkerne mulighed for at sælge det tøj, de tror på og har indkøbt til deres forretning.

“Mit store ønske er, at man begynder at lovgive om udsalg. Det ville være lønsomt og givtigt for hele branchen. Det, vi slås med i dag, er, at vores varer har alt for kort omsætningstid, og at vi producerer alt for store kollektioner. Forbrugerne er blevet vant til, at de ikke behøver købe noget til fuld pris længere. Jeg kan godt forstå, at en butik tænker, at hvis en vare ikke performer indenfor 14 dage eller en måned, så skal den ombyttes eller sættes ned i pris, så der er plads til noget nyt. For det er den hastighed, vi har indarbejdet i systemet. Men når man arbejder med bæredygtighed, kræver det mere research for at skabe produkter, der har lang holdbarhed. Finde og bearbejde de rigtige metervarer og så videre. Derfor har vi brug for tid til at udvikle og sikre kvaliteten af tøjet. Og derfor giver det ikke mening, at varen sættes ned i pris med det samme. Hvis vi nu i stedet gav os lidt mere tid, så ville det gavne alle i sidste ende,” siger hun og gør sig dermed enig med flere danske virksomheder, der i de seneste uger har efterspurgt mindre udsalg og ligefrem lovgivning på området. Noget, som både skeptikere og Henriette Pieszak selv godt ved kan virke konkurrenceforvridende – men som hun dog alligevel mener er den eneste vej frem. Hun tilføjer:

“Problemet er de store department stores og netbutikker. Når de starter udsalg, presser det alle andre til at følge trop, og så begynder folk at kalkulere det ind i deres omkostninger for at overleve. Så skal vi sælge med så høj mark up, at vi stadig kan tjene penge på det. Det betyder, at kostprisen bliver lavere. Og i sidste ende er det ikke os, der betaler prisen for det, det gør produktionsleddet, syerskerne, fabrikkerne, hvor der allerede er alt for dårlige forhold. Og så kan vi godt glemme alt om ansvarlighed. Hvis vi i stedet kunne gøre udsalg ens på verdensplan ville det virkelig gøre en forskel,” siger hun og fortæller, at udsalgstendensen netop er en af de faktorer, der gør, at vi stadig har problemer med at forene vækst og bæredygtighed i modebranchen:

“Mange spørger, er der penge i bæredygtighed? For mig at se, er bæredygtighed og vækst ikke modstridende. Ja, man er måske mere sårbar lige nu, men jeg er overbevist om, at bæredygtig produktion er vejen frem. Den unge generation efterspørger det, mange store, internationale forhandlere efterspørger det og stiller krav til brands. Men vi bliver nødt til også gøre op med alt det her udsalg. Først der sker der noget. For det er ikke svært at tænke mere bæredygtigt, men det er tidskrævende. Så derfor vil jeg gerne vende det her uhensigtsmæssige hjul, så vi kan give produkter længere levetid. Og det er nu, vi har mulighed for at gøre det,” siger hun.

Den nuværende modekalender taler imod bæredygtighed

Henriette Pieszak er da heller ikke alene om at ønske generel forandring i modebranchen. I denne uge fortalte Carcels Veronica D’Souza, at brandet fremover vil gøre helt op med sæsonhjulet via en ny og e-commerce-fokuseret strategi. Og i sidste uge stod både Business of Fashion og en forsamling af flere store internationale modehuse, designere og virksomheder frem med et forslag til, hvordan tøjindustrien kan ændres til det bedre via en omlægning af både kalenderen, udsalgsperioderne og de internationale modeuger. Alt sammen med henblik på at samle så mange underskrivere som muligt, så branchen kan stå sammen om både at blive mere bæredygtig, men også en rentabel business case.

Selv har Tomorrow da også skrevet under på sidstnævnte tiltag sammen med flere hundrede andre. Ligesom at hun også har taget flere interne beslutninger i lyset af krisen. Blandt andet at tænke mere digitalt i messearbejdet og visningen af hendes produkter – og det har allerede nu medført en reducering i antallet af de årlige ture til Paris med Tomorrow fra fire til to. For Henriette Pieszak er ikke bare modstander af den udsalgsfeber, som denne branche synes at have lidt under længe. Hun er ligeledes fortaler for, at modeindustrien generelt skal ses efter i krogene – og ligesom flere andre mener også hun, at den nuværende globale pandemi kun har gjort behovet for forandring mere tydeligt og presserende:

“Hele den her situation har givet tid til refleksion. Det er jo ingen nyhed, at modebranchen er en af de mest miljøskadende i verden, men det er helt klart blevet mere visuelt synligt for mig i den her tid. For modebranchen er virkelig ramt. Ikke blot på manglende salg, men også netop fordi vores varer er relevante i så kort tid. Mange andre brancher kan sælge deres varer senere på året. Vores bliver sat på udsalg alt for hurtigt, fordi de om lidt allerede er uaktuelle. Det skriger mod alt, hvad der har med bæredygtighed at gøre. Hvis det er vores eneste mulighed, så er der jo noget fuldstændig galt med hele modehjulet. Vi burde starte helt forfra,” siger hun og gør sig dermed enig med både Business of Fashions #rewiringfashion-initiativ og Dries van Noten, der stod i front for det andet opråb – for når hun siger “starte helt forfra” mener hun blandt andet, ligesom dem, at modekalenderen bør vendes helt om, så efterårsvarerne sendes ud, når det er efterår. Sommervarerne, når det er sommer. Og til spørgsmålet om, hvorvidt hun tror det vil lykkes at få vendt skuden i fællesskab og skabe en bedre modebranche på den anden side af krisen, svarer hun:

“Jeg har et positivt sind, så ja, det håber og tror jeg på. Det sætter jo en masse kreativitet i gang, når man bliver udfordret. Den her branche er kendt for at se muligheder, fordi vi er vant til at navigere i nyt hele tiden. Vi er mere omstillingsparate end andre brancher, tror jeg. Derfor har jeg også troen på, at vi kan komme igennem det her.”