Soeren Le Schmidt, Strandgade 3, tirsdag den 28. januar 2020, klokken 19.00.

De bankere i Nordea Invest, som arbejdede over i aften, fik sig en på opleveren, da deres Henning Larsen-tegnede hovedkvarter på Christianshavn lagde lobby og elevator til dagens sidste show med Soeren Le Schmidt. Måske fik de også inspiration til et anderledes look, for den danske skrædder rullede sig ud med Wall Street-nålestriber, som man sædvanligvis ikke ser hos sin egen rådgiver i den lokale filial.

Soeren Le Schmidt ville gerne vise lidt af, hvem han er udenfor den røde løber, for de sidste par år er han blevet en fast del af de dressmakers, som klæder de kendte på til galla, koncerter og en tur op ad kirkegulvet. Flere af dem sad også på første række: Medina, Sarah Grünwald, Lina Rafn, Mads Langer og Matthias Kolstrup, men tøjet i hans kollektion rækker også ud til dem, som har brug for et virkelig godt snit i deres suit, mand som kvinde, men med kontraster og detaljer, som man ikke finder i det gængse stangtøj.

Han havde kigget til både Matrix-filmene og mod 80’er-livet i Berlin efter inspiration til silhuetterne med fejende næsten gulvlange frakker og halvlange habitjakker, stylet med sorte rullekraver, nogle gange med en hvid skjorte over i et new wave-romantisk Depeche Mode-look. Han havde også samplet jakker og bukser til en kedeldragt i den nålestribede tynde uld, og med dobbelte sorte livremme i taljen eller costummade brede metalbælter fra Pilgrim så det super-cool ud. Desuden brugte han ægkanter fra stofferne, ofte med fine vævede logoer, som man normalt klipper af eller gemmer væk indvendigt i tøjet, som kontrast ved at sætte dem på buksernes ydersøm som galoner eller dekoration på ærmer og forstykker.

Bortset fra et par få, enkle aftenkjoler gik hans design til mænd og kvinder hånd i hånd for at nedbryde grænserne for, hvad der er maskulint og feminint, rigtigt og forkert, og man kunne sagtens sidde og ønske sig det ene eller det andet look uden at skæve til, hvem han havde klædt på i et kreativt styling-samarbejde med Kim Grenaa. Og eftersom han ikke producerer til lager, men syer efter ordre af deadstock, som er for små kvantiteter til store firmaer, men rigeligt til ham, kan man få lige det look, han ønsker sig, og i hvilken farve.

Hans palet var meget enkel i navy, sort, hvid, mellemblå og orange – som han synes, er det nye sort. Han havde valgt en smuk brændt krydderifarve, der lyste op i kraftigt vævet genbrugspolyester, som han egentlig havde fundet i Vietnam som møbelstof til et samarbejde med Sofakompagniet. Den samme nuance gik igen i en polyestersatin, både ensfarvet og i flot bleeding-teknik med en stærk blå, der kom allerbedst til sin ret i en hellang vid nederdel (med strutskørt under) til sort rullekrave. Sådan kan man også gå til fest.

Se hele kollektionen her.