The Royal Academy of Fine Arts, Københavns Museum, tirsdag den 6. august 2019, klokken 14.00

The Royal Academy of Fine Arts’ afgangsstuderende er altid en fornøjelse at følge. Selvfølgelig er det ikke alt, du ser, der kommer ud i bybilledet, men man får om noget et indblik i, hvilke retninger modens fremtid kan bevæge sig på et idemæssigt plan. Og det er interessant. Så kan man altid plukke de forskellige teknikker, tanker og koncepter ud og bruge til andre projekter. Og fælles for dette kuld er, at de har arbejdet med FNs 17 Verdensmål – mere eller mindre eksplicit.

Rammen var Københavns Museum, som først åbner igen til februar, men som i dag altså slog dørene op specielt for dimittenderne fra Royal Academy of Fine Arts. Og hvilken ramme. De dekadente og loftsudsmykkede neoklassicistiske lokaler var ryddet for alt undtagen stole og lidt LED-lamper, der nænsomt lyste lokalerne op. I indgangen blev man inddelt i forskellige rum på første sal og i stuen, og så gik modellerne fra lokale til lokale på en løber af afdækningspap og viste de i alt 16 studerendes forskellige kollektioner. Modellerne gik i øvrigt relativt hurtigt og uden nogen synderlig koordinering, lignede det, ligesom eleverne sluttede showet af med at klappe publikum ud af museet.

Showet startede med et brag, da Amanda Lindes barndomshistorier om Askepot, Snehvide og Den Lille Rødhætte blev sønderrevet i en håndværksmæssig og taktil sprængning. Kæmpe volumener, flæser og tekniske finesser svøb sig om modellerne for at fortælle os om vigtigheden af eventyr og gamle historier – om de så passer ind i vores kønsopfattelser og sociale konstruktioner eller ej. For vi kan lære fra dem. Det må gerne springe i øjnene og gøre ondt, synes Amanda Lindes pointe at være, både med hendes ekspressive tøj og med historierne fra svundne tider.

Et højdepunkt var også Mats Beckmans fusion mellem traditionelt håndværk og teknologi i japansk kultur. Han har blandt andet arbejdet i komposterbart bioplast lavet af majsstivelse, så det kan nedbrydes i naturen igen. Det har han bearbejdet med en 3-D-pen og skabt mønstre af, som efterfølgende er varmepresset sammen. Resultatet er spændende og udfordrer tanken om, hvordan bæredygtige materialer kan se ud og fungerer bedst i et sæt med shorts og skjorte i nuancer af hvid, grå og sort. En virkelig vellykket håndværksmæssig og teknologisk fusion.

Det var også en fornøjelse at se Emil Bang Hoffmanns delikate og underspillede konstruktionsdetaljer i hans kollektion “Assymetric Exercise”, hvor blandt andet en lang trenchcoat med tre såkaldte skinkeærmer, der oser af raffinement og pariserluksus, stod frem. Eller Morten Ishøys maskeklædte internetkrigere, der afsluttede showet i en farvefest i neon med referencer til religion og internettets nostalgiske afkroge, der både skjuler og giver information.

Som altid sidder man lettere forvirret tilbage efter et væld af indtryk, når man har set et designskoleshow. Så man må love sig selv at læse op på kollektionerne, så man virkelig kan sætte pris på kreationerne og deres grundlag og måden hvorpå, de hver især har arbejdet med de 17 Verdensmål.

Se alle looks her.