Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
H2O relancerer klassisk badesandal
Alle nyheder, Indland

Fart på futterne: den klassiske H2O-sandal relanceres

Få sandaler har boret sig ind i den danske fritidskultur som H2Os poolsliders – og få sandaler er både elsket og hadet som dem. Nu relanceres de som led i H2Os nye strategi og spreder sig som farverige pletter på Instagram.
Få sandaler har boret sig ind i den danske fritidskultur som H2Os poolsliders – og få sandaler er både elsket og hadet som dem. Nu relanceres de som led i H2Os nye strategi og spreder sig som farverige pletter på Instagram.

Selvom de klassiske poolslides-sandaler trives i bedste velgående sammen med en hvid tennissok ude i det danske landskab, så er en opdatering af sandalen, der netop er blevet lanceret, godt på vej til at vinde terræn i storbyen. I hvert fald er flere af de mest populære farver, sart lyserød og lys taxagul, allerede udsolgt i de fleste størrelser. Vi har talt med CEO Christian Trads om den nye satsning.

Hvilken brik spiller opdateringen af de klassiske H2O-sandaler i jeres samlede nye strategi?

“Sandalerne er en så fast del af H2Os produktportefølge og DNA, at de altid vil være en del af vores strategi og kollektioner. Lige nu er de så tydeligt et bevis på den energi og skaberlyst, der hersker hos H2O i øjeblikket, og vision om at understrege vores heritage som dansk sports wear brand, der skaber kvalitetsprodukter, som forbliver relevante og skaber glæde ude i markedet.”

Hvordan har I opdateret dem? Og er det meningen, at vi kommer til at se dem i flere farver fremover?

Den nye trek-sandal er et resultat af en kombination af den originale Bubble-ydersål, som har været trukket ud af produktionen i de sidste fem år, og en øvre del, som er lavet en lille smule smallere end de fleste af vores andre modeller. Denne nye model er mere målrettet bare fødder og sol og sommer end med hvide strømper. Derudover skal de gerne være så komfortable for en pigefod som overhovedet muligt.”

Man kan vist godt sige, at H2O-sandalen er både elsket og hadet – hvordan har I forholdt jer til det i relanceringen?

“Med sindsro. Der er jo netop en grund til, at vi både er elsket og hadet, og det er formentligt at vores sandal er noget særligt, og at den har eksisteret i så mange år. Så mange mennesker har stiftet bekendtskab med den gennem årene i mange forskellige sammenhænge og på tværs af generationer.”

Hvorfor tror du, at sandalen har holdt ved i alle disse år?

“Dybest set tænker jeg, at det må have må have noget at gøre med, at vi har fat i et virkeligt godt produkt, som forbrugerne har stor tillid til, og hvor de mener at pris og kvalitet hænger sammen. Så hvis kvalitet og historie er blandt de ting, som gør at folk har et forhold til os, så er vi da meget stolte over at få lov at bruge dette som udgangspunkt for vores videre færd med disse sandaler. Om vi så er elsket eller hadet.”

I har netop lanceret en version af den klassiske ’pool slider’ med københavnerbaren BabyBaby. Hvilke tanker ligger bag dette projekt?

“BabyBaby kom til os og ville lave en version til deres dedikerede gæster. Timingen var helt perfekt, og samarbejdet blev lanceret sidste uge på BabyBaby med et brag samtidig med at vores nye farverige trek-sandaler kom i butikkerne. Så nu er nyheden om, at pool slideren er tilbage, ude big time!

Under Copenhagen Fashion Week udstiller H2O på Revolver og lancerer endnu en bog i forbindelse med SS20-kollektionen.