Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
NIke indgår strategisk partnerskab med Global Fashion Agenda
Alle nyheder, Bæredygtighed, Indland

Nike og Global Fashion Agenda indgår strategisk partnerskab

Den amerikanske sportsgigant giver Global Fashion Agenda indsigt om en endnu større del af branchen i kampen om en grønnere fremtid for modeverdenen.
Den amerikanske sportsgigant giver Global Fashion Agenda indsigt om en endnu større del af branchen i kampen om en grønnere fremtid for modeverdenen.

Global Fashion Agenda kan til maj fejre ti års jubilæum. Men allerede nu kan de fejre at Nike, et af verdens førende sportsmærker, nu bliver strategisk partner og dermed slutter sig til en nøje udvalgt skare, der i forvejen tæller Bestseller, H&M, Kering, Li & Fung, Sustainable Apparel Coalition og Target.

For Global Fashion Agenda er de strategiske partnere med til at skabe et globalt netværk og samarbejde, som har til formål at støtte og guide industriens ledende figurer til at ændre modeverdenen. De er eksperter på hver deres område, og Nike repræsenterer altså et helt nyt segment for Global Fashion Agenda: sportswear. Det giver derfor mulighed for at øge omfanget af den forskel, de potentielt kan gøre.

“Nike har været bannerførere for bæredygtighed i mange år, og vi har haft dem i kikkerten som en potentiel strategisk partner over en længere periode. De har store kompetencer og ikke mindst erfaring, som vil forstærke vores arbejde markant. Vi er mere end begejstrede over at få dem som strategisk partner, og at de skal være med til at forme vores initiativer fremadrettet. At vi nu får et sportsfirma ind i vores gruppe af strategiske partnere vil ikke kun skubbe vores bæredygtige agenda mod endnu et vigtigt segment, men Nikes globale rækkevidde og innovative tankegang vil gøre det muligt at skubbe vores agenda endnu længere ud over rampen,” fortæller Eva Kruse, CEO og formand for Global Fashion Agenda, om det nye samarbejde.

Nike har længe været på forkant med den bæredygtige udvikling, ikke mindst teknologisk, som deres såkaldte Flyknit og Flyleather samt Nike Air-teknologier vidner om. Så der er selvfølgelig også begejstring at spore fra Nikes side over at skulle arbejde så tæt sammen med Global Fashion Agenda om at styrke kampen for en mere bæredygtig fremtid i modebranchen.

“Hos Nike er bæredygtighed forankret i alt, vi foretager os. Det er drivkraften bag vores innovationer, og vi tror på, at man ikke behøver gå på kompromis med bæredygtighed, stil og præstation i sine modevalg. Vi ser frem til at arbejde sammen med Global Fashion Agenda for at fremskynde bæredygtighed i industrien,” fortæller Noel Kinder, der er Chief Sustainability Officer hos Nike, slutteligt.

Siden 2009 har Global Fashion Agenda kæmpet indædt for en mere bæredygtig modeindustri. Ud over årlig afholdelse af Copenhagen Fashion Summit udgiver de i samarbejde med Boston Consulting Group rapporten Pulse of the Fashion Industry.