Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, FASHION FORUM ANBEFALER, Indland

5 coffee table books til indblik og fordybelse

Coffee table books lokker ofte hos boghandlerne, er smukke at have liggende fremme og inspirerende at forsvinde i. Vi har fundet fem, der giver os indblik i branchen – og som vi ønsker os til jul.
Coffee table books lokker ofte hos boghandlerne, er smukke at have liggende fremme og inspirerende at forsvinde i. Vi har fundet fem, der giver os indblik i branchen – og som vi ønsker os til jul.

Christian Dior – Designer of Dreams

I anledning af Diors 70-års jubilæum lancerede Musée des Arts Décoratifs i Paris en stor udstilling om modehuset. Nåede du (heller) ikke forbi udstillingen, kan du få en bid af kagen med denne bog, som Florence Müller har lavet for museet om udstillingen. Bogen er bygget op om 70 udvalgte looks, der er skabt af både Christian Dior selv og hans efterfølgere, navnlig Yves Saint Laurent, Marc Bohan, Gianfranco Ferré, John Galliano, Raf Simons and Maria Grazia Chiuri. Hvert look er gennemgået ned til mindste detalje og akkompagneres af skitser og catwalk- og modeseriebilleder.

’Christian Dior – Designer of Dreams’ er udgivet af Thames and Hudson og kan købes her.

‘Christian Dior – Designer of Dreams’ af Florence Müller. Forlag: Thames & Hudson.

This Is Not A F*cking Street Style Book

Det er forlaget Mendo, som står bag denne bog, der samler nogle af street style-fotografen Adam Katz Sindings bedste billeder. Billederne kan dateres tilbage til 2003, og dermed vises transformationen af streetwears status fra noget, der udelukkende fandtes på gaden til i dag, hvor streetwearmoden har fundet sig til rette på verdens største catwalks. I bogen finder man også en samtale mellem Adam Katz Sinding og Virgil Abloh om streetwear som fænomen.

’This Is Not A F*cking Street Style Book’ er udgivet af Mendo og kan købes her.

‘This Is Not A F*cking Street Style Book’ af Adam Katz Sinding. Forlag: Mendoo.

Balenciaga: Winter 18

Det er Demna Gvasalia selv, der har udvalgt alle 300 billeder i denne bog, der går bag kulissen i tilblivelsen af brandets AW18 ready-to-wear-kollektion. Bogen giver dig indblik i hele processen bag kollektionen – fra skitser til billeder af fittings, backstage-stress og catwalklooks – og dermed i Demna Gvasalias virke som chefdesigner for det historiske modehus.

‘Balenciaga: Winter 18’ er udgivet af Balenciaga og kan købes her.

‘Balenciaga: Winter 18’ udgivet af Balenciaga.

Kate Moss by Mario Testino

Kate Moss og Mario Testino har sammen præget modefotografiet i mere end to årtier, og i denne bog kan man fælles arbejde i kampagner, modeserier og forsider, men også behind-the-scenes-billeder og ellers upublicerede billeder, som kan ses eksklusivt her.

’Kate Moss by Mario Testino’ er udgivet af Taschen og kan købes her.

‘Kate Moss by Mario Testino’. Forlag: Taschen.

Chanel – The Karl Lagerfeld Campaigns

Thames & Hudson udgav i september denne bog, som gennemgår alle Karl Lagerfelds kollektioner for Chanel gennem kampagnebilleder. Bogen er kronologisk opbygget og tager dig således med fra den spæde start i 1983, da Lagerfeld overtog roret hos Chanel. Alle billederne har er skudt af Karl Lagerfeld, som i sin tid radikaliserede modefotografiet ved som designer selv at stå bag kameraet. Bogen viser Karl Lagerfelds evner som både modedesigner og fotograf – og ikke mindst æstetiker i allerhøjeste grad.

’Chanel – The Karl Lagerfeld Campaigns’ er udgivet af Thames & Hudson og kan købes her.

‘Chanel – The Karl Lagerfeld Campaigns’. Forlag: Thames & Hudson.