Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Bæredygtighed, Indland

Copenhagen Fashion Summit fylder 10 år og gør klar til ny sæson

Verdens største topmøde for bæredygtig mode kan i 2019 fejre, at det er et årti siden, de første gang samlede branchen i ønsket om en grønnere industri. I dag åbner billetsalget til næste års jubilæumsudgave.
Verdens største topmøde for bæredygtig mode kan i 2019 fejre, at det er et årti siden, de første gang samlede branchen i ønsket om en grønnere industri. I dag åbner billetsalget til næste års jubilæumsudgave.

Når Copenhagen Fashion Summit til maj endnu en gang samler de vigtigste aktører i den globale modebranche under samme tag i København markerer det samtidig tiåret for det bæredygtige initiativ. Her er det nemlig et årti siden, at det første topmøde blev stablet på benene. Dette skete i forbindelse med FNs klimakonference COP15 i København i 2009.

I dag, et årti senere, hvor udfordringer som klimaforandringer, menneskerettigheder og ressourceknaphed stadig præger både modebranchen og resten af verden, er Copenhagen Fashion Summit og topmødets vision vigtigere end nogensinde, mener stifter og CEO i organisationen bag, Global Fashion Agenda, Eva Kruse:

“Da vi afholdte den første Summit for ti år siden, anerkendte kun få af branchens ledende figurer vigtigheden i at ændre branchens måde at producere, markedsføre og forbruge mode. Heldigvis er den vigtighed bredt anerkendt i dag, og bæredygtighed har endelig fundet vej til direktørernes dagsordener. Og ikke kun det – flere og flere virksomheder er også begyndt at inkorporere det i deres forretningsmodeller. Selvom det i sandhed er fantastisk at se, hvor meget der har ændret sig til det bedre i løbet af det seneste årti, er det ligeså frustrerende at opleve vores udfordringers evigt voksende hastighed. Så jeg satser på, at de næste ti år rent faktisk vil transformere modens fremtid,” siger hun i en pressemeddelelse i dag.

Den tiende udgave af Copenhagen Fashion Summit afholdes den 15.-16. maj 2019 i DR Koncerthuset i København. Årets talere vil blive annonceret i løbet af de kommende måneder.

Billetsalget er åbnet i dag og kan købes her.

LÆS OGSÅ:

“Vi kan ikke ændre modeindustrien alene”