Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Ny moderedaktør på Dossier, Graham Addinall
Alle nyheder, Indland, Navne

Ny moderedaktør hos Dossier

Allers populære herremagasin har netop ansat Graham Addinall som ny moderedaktør.
Allers populære herremagasin har netop ansat Graham Addinall som ny moderedaktør.

I sidste uge meldte Aller herremagasinet Dossier, at de går fra fire til seks årlige udgivelser. Nu melder de ud, at Mads Emil Grove Møller, der har været magasinets moderedaktør siden starten af 2016, er stoppet og der allerede nu er ansat en ny mand på posten.

Dossiers nye moderedaktør er den 55-årige Graham Addinall, der har en lang karriere som både designer og stylist bag sig. Om redaktørskiftet udtaler Dossiers chefredaktør, Kasper Steenbach:

“I forbindelse med den nyligt udmeldte opnormering af udgivelser af Dossier har vi vurderet, at Graham Addinall er den helt rette til at bygge videre på det flotte stykke arbejde, Mads Emil Grove Møller har bidraget med, samt til at føre magasinets modeprofil til et endnu højere niveau.”

Graham Addinall har en fortid som Mainline Menswear Designer hos Paul Smith i 18 år og har siden arbejdet som freelance designer for brands som J. Lindeberg, Day Birger et Mikkelsen og NN07, ligesom han har stylet Euroman og Børsen Pleasure.

Hans bidrag vil kunne ses fra den udgave af magasinet, der udkommer den 29. november.

Herremagasinet Dossier i fremgang