Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Indland

Vinderen af årets Guldknap er fundet

Traditionen tro byder august måned på årets Guldknap, hvor ALT for damerne fejrer dansk mode. Dette års vinder af den prestigefulde pris blev Gestuz.
Traditionen tro byder august måned på årets Guldknap, hvor ALT for damerne fejrer dansk mode. Dette års vinder af den prestigefulde pris blev Gestuz.

Guldknappen, ALT for damernes årlige hæderspris til en dansk modevirksomhed, har i de seneste 34 år hyldet danske modemærker, der succesfuldt kombinerer design og kommerciel vidde.

Dette års nominerede var Second Female, Gestuz og Birgitte Herskind. Fælles for de tre nominerede er deres brugbare og let afkodelige design, der på hver deres måde taler til den moderne kvinde. De tre brands har formået at etablere stabile forretninger ved skabe tøj, der kan bruges af kvinder i alle aldre og størrelser, og som samtidig tager sig godt ud i det danske gadebillede.

Her til eftermiddag blev årets vinder kåret, og det blev Gestuz, der løb med dette års Guldknappen-pris. Gestuz træder dermed op på samme trin som store danske mærker som Stine Goya, Ganni, Custommade, By Malene Birger og sidste års vinder Mads Nørgaard, der alle fortsat præger dansk mode efter at have vundet den ærefulde pris.

Om vinderen Gestuz, der blev fundet via en brugerafstemning, udtaler chefredaktør for Alt for Damerne, Tina Nikolajsen:

“For deres feminine silhouetter, der i de seneste år er blevet en del af enhver modebevidst kvindes bevidsthed.”