Global Fashion Agendas (GFA) topmøde for bæredygtig mode, Copenhagen Fashion Summit, har efterhånden vokset sig til en verdensomspændende begivenhed, der hvert år samarbejder med førende modefirmaer og -konglomerater som H&M Group, Target og Kering. Alle har de mindst to ting til fælles: de er stålsatte på at gøre tøjindustrien mere bæredygtig, og så de har været i kontakt med Jonas Eder-Hansen. I sin stilling som Summit Programme Director har han nemlig hovedansvaret for topmødets program og sammensætningen af de mange taler og debatter.

Men Jonas Eder-Hansen startede sin karriere langt fra modebranchens glamourøse verden. I næsten ti år arbejdede han for Copenhagen Business School, hvor han var med til at etablere det anerkendte forskningscenter CBS Centre for Corporate Social Responsibility, der specialiserer sig i virksomheds-CSR. Men hvordan har han grebet omvæltningen til modeverdenen an?

Jonas Eder-Hansen af Asger Mortensen.

Hvorfor blev det lige bæredygtighed og Global Fashion Agenda, du kom til at arbejde for?

“Jeg fik smag for bæredygtighed tilbage på CBS, hvor jeg var med til at starte et forskningscenter op om emnet. Jeg fik efterfølgende studiejob samme sted, som gjorde, at jeg kunne være med til at køre det videre, da jeg blev kandidat i 2005. Det arbejdede jeg på, indtil telefonen pludselig ringende i 2011. I den anden ende af røret blev der spurgt, om jeg kunne tænke mig at arbejde med bæredygtighed i modebranchen. På det tidspunkt havde jeg arbejdet med bæredygtighed i næsten ti år, men her så jeg en mulighed for at omsætte min viden til praksis. Det var fantastisk at få prøvet det af på en branche ude i virkeligheden. På det tidspunkt var NICE-projektet, som det hed dengang, allerede sat i søen to år forinden. Men de havde brug for én, der kunne køre det videre og samtidig være med til at løfte Copenhagen Fashion Summit til næste niveau. Det var en fantastisk mulighed at få, og jeg blev lynhurtigt hooked.”

Det må være en kæmpe omvæltning at komme ind i en ny branche på den måde. Hvad var den største udfordring, du mødte?

“Jeg kan stadig huske min første Copenhagen Fashion Summit i 2012. Det var virkelig hårdt, fordi vi kun var fem personer, som skulle løfte hele begivenheden alene. Udover at det var fysisk hårdt, var det samtidig mentalt opslidende, fordi jeg skulle opdrive et helt nyt netværk i en ny branche. Jeg var helt grøn i branchen, men alligevel var det min opgave at få fat i hele den internationale modebranche og få dem til at komme til København. Det trak virkelig tænder ud, og det gør det egentlig stadig, men i dag er det mere rutinepræget. Nu har jeg efterhånden prøvet det en del gange. Første gang var det virkelig en prøvelse.”

Hvordan ser en typisk dag på kontoret ud for dig?

“Overordnet set har jeg ansvaret for Copenhagen Fashion Summit-programmet, så det handler meget om at få de rigtige folk til at komme og at få de rigtige på talerstolen. Hvis vi har de rigtige folk, der har den rette tyngde, på programmet, så køber de rigtige folk, der har beslutningskraft, også en billet. Jeg har mange telefonmøder og e-mailkorrespondancer med folk over hele verden, før det falder på plads. Der er rigtig mange, der gerne vil samarbejde med os, da de ser Copenhagen Fashion Summit som en unik lanceringsplatform eller et relevant sparringsforum, hvor de kan få noget input fra branchen. Derfor handler min hverdag meget om at snakke frem og tilbage og jonglere de forskellige bolde i luften, jeg får kastet i favnen af de samarbejdspartnere, vi har rundt om i verden.”

Nu har du arbejdet med bæredygtig mode i godt syv år efterhånden. Hvordan vil du karakterisere branchens tilstand netop nu?

“Som udgangspunkt mener jeg, at omstillingen går for langsomt. Vi bliver nødt til at arbejde hurtigere. Der er for mange spredte tiltag og for lidt ensretning og konsolidering. Der er brug for, at det ikke kun er de samme ledende brands, der med deres store volumen trækker læsset. Og så er den eksisterende indsats ikke koordineret godt nok, hvorfor det for udenforstående hurtigt kan fremstå som om, der ikke bliver gjort noget overhovedet. Selvom giganter som Nike, BESTSELLER og H&M gør en masse, så er det stadig dem, der står mest for skud, fordi man ikke mener, det er nok. Men der bliver ikke gjort nok samlet set over hele branchen. Jeg tror, der er mange, der er bange for at starte, hvis de ikke kan gøre det perfekt – vi skal ud over det der perfektionismesyndrom, som hersker i branchen, og acceptere, at det ikke behøver være helt perfekt, så længe man er i gang.

Jeg er dog positiv på branchens vegne. Fra EU’s side arbejder man på, at det udvidede producentansvar, som det man for eksempel har i elektronikbranchen, også skal indføres i modebranchen. Det vil gøre, at modemærkerne bliver tvunget til at gøre mere for tøjindsamling, efter de har solgt deres produkter. Jeg håber dog også, at forbrugerne begynder at efterspørge flere bæredygtige tiltag. Selvfølgelig skal branchen gå forrest, men markedets efterspørgsel vil også gøre omstillingen meget lettere.”

Jonas Eder-Hansen på scenen til Copenhagen Fashion Summit 2018.

Hvilken smartphone-applikation er uundværlig for dig i dit job?

“Nike har lavet en app, der hedder Making, som sammenligner forskellige metervarer i forhold til deres miljømæssige aftryk. Den er ret essentiel for alle i branchen. Her kan man se, hvor meget kemikalieaftryk og vandforbrug der er forbundet med produktionen af forskellige tekstiler og derved få en forståelse for, hvad de gør ved miljøet. I det hele taget giver de apps, der måler ens personlige C02-aftryk, virkelig god mening for mig – altså hvis man kan bruge dem til at sammenligne fremgangsmåder eller metoder. Det er fedt, at man kan måle, hvor stort et miljømæssigt aftryk man har. På den måde kan man overveje, om man virkelig behøver tage den flyrejse baseret på reel viden serveret lige for næsen af en.”

Hvem er dit idol inden for modebranchen?

“Siden jeg hørte Ellen MacArthur tale for første gang, har jeg sagt, at hvis der skulle vælges en global præsident, ville jeg pege på hende. Hun er virkelig sej.”