Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Ugen i mode

Nyheder fra ind- og udland: VIGGA går sammen med Mødrehjælpen, Ganni åbner pop-up i London og en hypet magasindebut.
Nyheder fra ind- og udland: VIGGA går sammen med Mødrehjælpen, Ganni åbner pop-up i London og en hypet magasindebut.

I den gode sags tjeneste
Det danske børne- og ventetøjsbrand VIGGA har ikke kun bæredygtighed på dagsordenen. Brandet har i denne uge offentliggjort et samarbejde med Mødrehjælpen, der har til formål at støtte udsatte familier og gravide i Danmark. VIGGA vil derfor resten af året indsamle børne- og ventetøj, som efterfølgende sælges i en af Mødrehjælpens butikker, hvoraf hele overskuddet går til rådgivning og støtte til gravide og børnefamilier, der skulle have brug for det.

Pop-up
Det kan efterhånden ikke komme bag på nogen, at danske Ganni har vundet hjerterne hos de modeglade forbrugere også udenfor de danske grænser. Det gælder blandt andet englænderne, som kan glæde sig over at brandet har åbnet en pop-up shop i det anerkendte stormagasin Liberty i London. Den midlertidige butik vil være åben frem til den 7. december 2017.

Secondhand-shopping
Vinteren er kommet for at blive, men inden vi overgiver os helt til de kolde måneder, skal årets sidste loppemarked skydes af. Søndag den 12. november afholder Tradono Market deres sidste marked i Papirhallen i år, og som sædvanlig har de teamet up med Blå Kors, så både besøgende og stadeholdere kan donere tøj til et godt formål i samme omgang.

Jul med et budskab
Man ved, at den søde juletid nærmer sig, når stormagasinernes vinduer begynder at være fyldt med julelys, julekugler og kreationer i gran. Lørdag den 11. november præsenterer Illum dette års juleudsmykning, men i år er nisserne udskiftet med en lidt mindre julet og lidt mere politisk agenda. Teamet for årets udsmykning er nemlig ”Love is the answer”, hvor der bliver sat fokus på næstekærlighed, mangfoldighed, sameksistens og fred.

Debut
Tilbage i april kunne Vogue UK fortælle, at de endelig havde fundet deres nye chefredaktør efter Alexandra Shulman, og i august satte Edward Enninful sig officielt i chefstolen på det britiske magasin. I denne uge kunne han så præsentere sit første magasin – Vogues december udgave med den smukke model Adwoah Aboah på forsiden. Coveret er stylet af chefredaktøren selv, og tage at dømme ud fra reaktionerne i medierne, tyder det på at han kan kalde sin debut en stor succes.

Samarbejde
Det er efterhånden mange år siden at Victoria Beckham var bedst kendt for sin karriere som britisk sangfugl i girlpower-bandet Spice Girls. I dag er hun anerkendt for sine kreative evner, som hun udfolder under brandet i eget navn – et brand, som designeren i denne uge kunne afsløre er gået sammen med sportsgiganten Reebok. Sammen vil de skabe en kollektion af tøj, der lander i butikkerne i slutningen af 2018.

En vinder
I tirsdags blev dette års vinder af the CFDA/Vogue Fashion Fund-konkurrencen fundet. Telfar, stiftet i 2005 af Telfar Clemens, løb med førstepræmien, stærkt efterfulgt af brandsene Chromat og Ahlem. Udover æren vandt han også en pengepræmie på 400.000 dollars samt et mentorship fra en modeprofil af eget valg.