Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi

Elsa Adams er gået konkurs

Den danske designer med speciale i couturekjoler har set sig nødsaget til at lukke sin virksomhed.
Den danske designer med speciale i couturekjoler har set sig nødsaget til at lukke sin virksomhed.

Det er Sø- og Handelsretten der har erklæret den danske designvirksomhed konkurs, efter at Elsa Adams har indgivet konkursbegæring i august i år. Det skriver Finans.

”Konkursen er udløst af en mindre gæld til Skat, og fordi det ikke har været muligt at skabe en bæredygtig forretning i virksomheden,” siger kurator for konkursboet til Finans.

Elsa Adams fortæller til Finans, at den sidste tid har været præget af, at hun selv har skulle varetage alt for mange opgaver i virksomheden.

”Jeg har skullet være direktør, bogholder, sælger, indkøber, lagermedarbejder, rengøringskone og designer på én gang, og det var simpelthen for meget og slet ikke nogen god oplevelse. Den seneste periode har været meget svær, og nu vil jeg bare gerne vende tilbage til det, jeg er god til. Nemlig at designe kjoler,” siger hun.