Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ugen i mode

Nyheder fra ind- og udland: Becksöndergaard åbner ny butik, Sneaky Fox udvider sortimentet og Kim Kardashian skaber overskrifter – igen.
Nyheder fra ind- og udland: Becksöndergaard åbner ny butik, Sneaky Fox udvider sortimentet og Kim Kardashian skaber overskrifter – igen.

Butiksåbning
Becksöndergaard kan tilføje endnu en butik til porteføljen, og denne gang bevæger de sig væk fra lufthavnen og ind i Lyngby Storcenter. Brandet er ikke helt ny i byen, da Becksöndergaard allerede forhandles i Magasin, Illums Bolighed, Bahne, Neye og Pi-CPH. Men nu får brandet mulighed for at skabe deres helt eget brandunivers på Store Torv.

Strømpebukser
Sneaky Fox udvider sin målgruppe som resultat af en stor efterspørgsel. Brandet lancerer en ny linje til kurvede kvinder, hvor de nye strømpebukser er i størrelse 42-46 og udviklet i samarbejde med Sneaky Fox’ italienske leverandører.

Velkommen
Så kom dagen endelig, hvor H&M-brandet, ARKET, kan byde velkommen i det nye butiksunivers. Det gamle Post- og Telemuseum på Købmagergade er renoveret og danner rammerne for dame-, herre- og børnetøj samt lidt interiør.

Mer’ menneske
Sangstjernen, Christopher, fortsætter sit samarbejde med Reebok, og den seneste kampagne, ’Be More Human’ har Christopher som frontfigur. Formålet er at sætte fokus på, hvordan træning er med til at hjælpe folk til at være den bedste version af sig selv – fysisk, mentalt og socialt.

Større brandportefølje
Den svenske webshop, Care of Carl, slår de virtuelle døre op til en ny sektion på sitet – der siden 2016 og har været tilgængelig i Danmark ­– hvor fokus er på simpel, elegant og moderne produkter. 11 nye brands er udvalgt til sektionen, ’Les Créateurs’, blandt andet det danske brand, Andersen-Andersen. Virgil Nicholas, Preppybeast og Anthony Bogdan er frontfigurer i kampagnen.

Mandlig bæredygtighed
Asos bæredygtige linje, Eco Edit, startede i første omgang som en række bæredygtige produkter til kvinder. Men mændene skal ikke snydes, og derfor lancerer Asos nu også Eco Edit til mænd, hvor kollektionen består af tre forskellige slags jeans – enten af økologiske- eller genbrugsmaterialer.

Englene er udtaget
Victoria Secret-showet, der bliver afholdt i starten af november, har startet PR-maskinen og første breaking news er de særligt udvalgt engle. Bella Hadid er udtaget, men spørgsmålet om, om Kendall Jenner og Gigi Hadid er fravalgt, har fyldt mere. Danske Josephine Skriver har igen i år æren af at vise det pragende undertøj under showet i Shanghai – en ny lokation for undertøjsbrandet.

Forsidesnak
Hvis der er nogen, der skal skabe røre, er det Kim Kardashian og Italian Vogue. I denne uge har fået folk til tasterne uafhængigt at hinanden. Interview Magazine portrætterer Kim Kardashian som ’America’s New First Lady’, og selvom Melania Trump ikke ligefrem har haft medvind i den rolle, er der ikke udbredt tilfredshed med billedserien og forsiden. Det bliver heller ikke bedre af, at Kim Kardashian er stylet i bedste Jackie Kennedy-stil. Italienske Vogue har altid forsøgt at rykke grænser, og de gør igen med deres september-udgave, hvor den ene version viser to kyssende mænd.