Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Natasha Skou rykker til SPALT PR

Efter mere end tre år hos Agency V er Natasha Skou klar til at prøve kræfter med stillingen som Country Manager hos Spalt PR.
Efter mere end tre år hos Agency V er Natasha Skou klar til at prøve kræfter med stillingen som Country Manager hos Spalt PR.

Natasha Skou kommer fra en stilling som Managing Senior PR Consultant ved Agency V, hvor hun har stået i spidsen for det danske kontor de sidste tre et halvt år og arbejdet med brands som Henrik Vibskov, Weekday og lala Berlin.

Natasha er et velkendt ansigt i modebranchen med 20 års erfaring indenfor både indkøb, salg, marketing og PR, og har tidligere arbejdet med PR og marketing ved Georg Jensen, og siddet i stillinger som PR & Marketing Manager ved Vision modemessen (Revolver) og PR director for MUUSE. 

“SPALT PR er en virksomhed som står utrolig stærkt på det nordiske marked med kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Det er et moderne og nytænkende kommunikationsbureau med en god energi, stor seriøsitet og med et stærkt portfolio af danske og internationale brands indenfor mode, interiør og skønhed – og ikke mindst et team som arbejder hårdt for resultater. Et bureau jeg 100 % kan relatere til,” siger Natasha Skou.

Hos Spalt PR kommer Natasha blandt andet til at arbejde med brands og designere som Martin Asbjørn, Freya Dalsjø, &Other Stories, Soulland, Aesop og BOLIA. Rebeckah Stensson, CEO for SPALT GROUP siger om ansættelse:

“Vi er utrolig glade og stolte over, at Natasha har valgt at blive en del af Spalt PR. Allerede fra første møde stod det klart, at Natasha har en solid erfaring og en bred viden om branchen og fremfor alt den personlighed, vi søgte til stillingen som country manager for Spalt Danmark. For os på Spalt PR er det utrolig vigtigt at bibeholde den fine gruppedynamik og stemning, der allerede eksisterer mellem medarbejderne i virksomheden – og med Natasha, er jeg overbevist om, at vi nu tager det næste skridt i Spalts fantastiske rejse.”

 Natasha Skou tilføjer afslutningsvis:

“Jeg er spændt og ydmyg overfor opgaven som landechef for Spalt PR og jeg glæder mig til, i samarbejde med teamet, at sikre Spalt PRs position som den fortrukne partner inden for mode og livsstilskommunikation,“

 Natasha Skou er startet i stillingen den 14. August 2017.