Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Ny partner og kommerciel direktør hos Care by Me

Med 10 års erfaring fra Eva Solo har Pernille Pold den erfaring, der skal til for at indfri potentialet hos brandet, Care by Me.
Med 10 års erfaring fra Eva Solo har Pernille Pold den erfaring, der skal til for at indfri potentialet hos brandet, Care by Me.

Pernille Pold er ny partner og kommerciel direktør for brandet, Care By Me, og hun skal stå for at indfri brandets potentiale ved at udbygge distributionen og få skabt en større volumen – med afsæt i brandets værdier. Pernille Pold kommer fra en stilling som ansvarlig for nordisk salg hos Eva Solo gennem 10 år, og har økonomisk uddannelse fra Niels Brock.

”Min lange erfaring med at markedsføre og sælge et globalt brand kommer Care By Me til gode, når jeg indtræder i ledelsen med et stærkt fokus på salg og forretningsudvikling. Care By Me er kommet bredt ud og har formået at etablere sig som et bæredygtige nordisk designbrand med en meget tydelig social profil. Jeg glæder mig til at blive en del af Care By Me – det er et unikt og kompromisløst brand, der rammer tidsånden,” siger hun.

Pernille Pold træder ind i en fem år gammel virksomhed med en stigende omsætning drevet af high-end retail kunder i både ind- og udland, herunder Illums Bolighus. Mærket leverer desuden til internationale luksushoteller og har egen webshop.

Stifter af Care By Me, Camilla Gullits – som hidtil har udgjort ledelsen og nu sidder som partner og kreativ direktør – ser Pernille Pold som et nødvendigt skridt for at professionalisere distributionen, øge omsætningen og profitere på den stærke brandværdi.

”Care By Me har formået at opbygge en stor og trofast kundekreds på få år og er nu klar til at gå ind i næste fase. Brandet har haft stor gennemslagskraft, men nu skal vi vokse. Både i Danmark og internationalt. Vi er klar til at ekspandere og har brug for de kompetencer og erfaringer, som Pernille Pold bringer ind i virksomheden,” siger Camilla Gullits.

Ansættelsen af Pernille Pold giver Camilla Gullits mulighed for at fokusere på produkt- og forretningsudvikling, så virksomheden fortsat kan være et attraktivt brand over for en kvalitets- og designbevidst målgruppe.