Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Grundlæggere af Weekday klar med nyt mærke

AVAVAV er navnet på et helt nyt modebrand, der er udelukkende vil blive solgt online og som vil lancere en ny minikollektion hver uge.
AVAVAV er navnet på et helt nyt modebrand, der er udelukkende vil blive solgt online og som vil lancere en ny minikollektion hver uge.

Linda og Adam Friberg var med til at grundlægge Fabric Scandinavia AB, som blandt andet stod bag brandsene Monki, Weekday og Cheap Monday og som blev solgt til H&M-koncernen i 2008. Men nu er det svenske par endnu en gang klar til at prøve lykken i modebranchen, med lanceringen af et helt nyt mærke ved navn AVAVAV.

AVAVAV kombinerer skandinavisk design med italiensk håndværk, og produceres i nærheden af Firenze. Derudover vil mærket udelukkende blive solgt online via AVAVAVs egen salgskanal, samt præsentere en ny minikollektion hver uge, bestående af alt fra en til 10 nye produkter.

Fordi de ugentlige kollektioner er forholdsvis begrænsede, forventer Linda Friberg ikke, at den hyppige lancering vil skabe et overforbrug eller bidrage til det allerede overvældende udsalg – tværtimod det modsatte. Formålet med det nye koncept er netop at sikre, at der ikke produceres mere tøj end nødvendigt er:

”Vi arbejder med ugentlige nye varelanceringer, i stedet for 2 eller 4 sæsoner. Det betyder, at vi er tættere på efterspørgslen, både i forhold til tid og distance. Det er vigtigt for os ikke at producere for meget, vi foretrækker at kunne melde udsolgt og dermed være i stand til at lancere nye designs i stedet,” fortæller Linda Friberg om strategien, der ligger til grund for hende og Adam Fribergs nye koncept.

Den første kollektion fra AVAVAV lanceres på AVAVAV.com den 29. juni, hvorefter nye varer vil følge hver uge.