Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland

DAFI Tuesday: Få hjælp til at starte bæredygtig produktion

Hvordan skal man som nystartet virksomhed gribe bæredygtighed an? Det vil Suzi Christoffersen give gode råd til under DAFI Tuesday den 25. april.
Hvordan skal man som nystartet virksomhed gribe bæredygtighed an? Det vil Suzi Christoffersen give gode råd til under DAFI Tuesday den 25. april.

Er du ved at starte en bæredygtig produktion op men ved ikke, hvor du skal starte og slutte? Mode- og tekstilbranchen er enormt kompleks, og det kan være svært at finde rundt i hvilke krav, man skal stille i forhold til for eksempel kvalitet, kemikalier og arbejdsforhold.

Til DAFI Tuesday den 25. april giver materiale- og bæredygtighedsekspert, Suzi Christoffersen, råd og inspiration til styringsværktøjer, der kan bruges eksternt og internt i din virksomhed. Her får du indblik i at navigere i de mange manualer, strategier og regler, der findes i forhold til bæredygtig produktion. Hun vil give en introduktion til følgende:

  • Code of Conduct
  • Kemikaliemanual
  • Kvalitetsmanual
  • Fiber- og materialestrategier
  • CSR-strategi

Arrangementet henvender sig primært til nystartede virksomheder.

Foredragsholder
Suzi Christoffersen er grundlæggeren af Closed Loop og har stor erfaring med bæredygtige materialer og fiberstrategier i sit arbejde som konsulent for forskellige nationale og internationale virksomheder omkring netop bæredygtige materialer og designstrategier. Suzi har derudover været med til at etablere DAFIs Fabric Source, Nordens største bæredygtige materialebibliotek.

PRAKTISK
Hvornår: Den 25. april klokken 9-10
Hvor: Design Society, Frederiksholms Kanal 30-C, 1220 København K
Hvordan: Tilmelding til rsvp@danishfashioninstitute.dk senest den 20. april (husk at oplyse navn, virksomhed, CVR nr. og titlen på DAFI Tuesday’en). Det er gratis at deltage, forudsat virksomheden besvarer det eftersendte spørgeskema.