Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Amerikanske giganter mikser denim og tech

Nyeste skud på stammen inden for wearables er en denimjakke, der kan kommunikere med din mobiltelefon, og som kan vise sig særlig relevant for cyklister. Levi’s og Google er bagmænd.
Nyeste skud på stammen inden for wearables er en denimjakke, der kan kommunikere med din mobiltelefon, og som kan vise sig særlig relevant for cyklister. Levi’s og Google er bagmænd.

Verdens ældste denimbrand, Levi’s, har mange projekter i støbeskeen, både når det kommer til teknologi og bæredygtighed. For nylig kunne Levi’s løfte sløret for to nye initiativer, herunder en målsætning om at blive det første modemærke nogensinde, der laver sine tøjprodukter udelukkende af genbrugt bomuld i 2025, og lanceringen en ny online oplevelse, hvor deres kunder kan få et eksklusivt indblik i mærkets jeans-produktion, kaldet Eureka Innovation Lab 360° Experience.

Levi’s er endnu engang klar til at satse på teknologien, denne gang i samarbejde med internetgiganten, Google. Det skriver Business of Fashion.

De to virksomheder har nemlig slået pjalterne sammen, og i fællesskab relanceret Levi’s ikoniske ’Trucker’-denimjakke i en ny, digital udgave. Den nye jakke, som officielt er navngivet “Levis ® Commuter ™ Trucker Jacket med Jacquard ™ fra Google”, giver brugeren mulighed for at kontrollere sin smartphone via sit overtøj.

“Jacquard-teknologien gør det muligt at væve touch og bevægelsesfunktioner ind i alle former for tekstil, via traditionelle, industrielle væveteknikker. På den måde kan hverdagsobjekter, som tøj og møbler, blive transformeret til interaktive overflader,” lyder det fra Google til Business of Fashion.

Dagligdagen i fokus
På jakkens venstre ærme har Google og Levi’s placeret et stykke stof, kaldet et ’Jacquard Tag’, som er den, der skaber forbindelsen mellem jakke og mobilenhed. På den måde kan brugeren modtage signaler fra sin mobil via høretelefoner, for eksempel et telefonopkald, eller foretage sig ting direkte, som at pause en sang eller tjekke vejret, alt sammen via forskellige håndbevægelser. Det sker igennem vibration og LED-lys, der er inkorporeret i denimstoffet, og som kan gøre eksempelvis en cykeltur mere sikker eller mindre stressende for brugeren – hele pointen er, at man ikke skal have sin telefon i hånden, for at kunne betjene den. Jakken kan også komme i vaskemaskinen, hvilket gør, at den kan indgå i garderoben på lige for med resten af ens tøj. Ligeledes har det været vigtigt for Levi’s at softwaren i jakken kan opdateres, sådan at jakken kan holde i mange år – og det kan det.

Ifølge Ivan Poupyrev, chef for Googles Advanced Technology and Projects Group, er det udfordrende ved digitalt tøj netop at det software, vi bruger til dagligt, skal integreres i tøj, som forbrugerne rent faktisk har lyst til at bruge, og ikke bare være en teknologisk tilføjelse.

”En af de udfordringer, som vi konstant møder, er, at wearables ikke på mode. Da vi startede med på at lave digitalt tøj, tænkte vi derfor, at for at teknologien kan blive en fast del af tøjet, er det vigtigste at sikre, at det stadig føles autentisk,” siger Ivan Poupyrev afslutningsvist til Business of Fashion og forklarer, at det også var det, der betød mest for Levi’s, da de første gang præsenterede ideen for dem.

Jakken vil lande i butikkerne til september 2017 og koste omkring 2500 kr. Levi’s og Google brander den især på, at den er egnet til cyklister. Så det bliver spændende at se, om markedet for jakken er større i byer som Amsterdam og København, hvor cyklen er er primærtransport for mange.

Se hvordan jakken virker her:

https://www.youtube.com/watch?v=yJ-lcdMfziw