Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

DAFI Academy: Udvikling i en digital tidsalder

Kom med til en halvdags-workshop, hvor du får input og konkrete redskaber til at positionere din forretning i modebranchen.
Kom med til en halvdags-workshop, hvor du får input og konkrete redskaber til at positionere din forretning i modebranchen.

Til DAFI Academy den 4. april stiller Anna Porse Nielsen og Andreas Linnet Jessen fra Seismonaut skarpt på, hvordan du udvikler og positionerer din modevirksomhed i en digital virkelighed. Til workshoppen skal I finde ind til kernefortællingen om din virksomhed og arbejde med, hvordan du får en dybere forståelse af den værdi, du skaber for dine kunder. En indsigt, du kan trække på i alle dine fremtidige valg, når du udvikler konkrete produkter eller arbejder med virksomhedens branding, kommunikation og strategi.

Workshoppen tager udgangspunkt i konkrete redskaber, som Seismonaut har skræddersyet til kreative virksomheder indenfor mode- og livstilbranchen. Som inspiration vil de trække på konkrete eksempler, som diskuteres og oversættes til jeres virkelighed. Programmet for dagen er følgende:

  • Inspirationsoplæg ved Anna Porse Nielsen og Andreas Linnet Jessen.
  • Workshop med afsæt i egen case baseret på konkrete øvelser og redskaber.
  • Faciliteret erfaringsdeling og refleksion med afsæt i dagens øvelser.
  • Afslutning.

Workshopholdere
Anna Porse Nielsen, ejer og direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut, har mere end 10 års erfaring som konsulent indenfor strategisk forretningsudvikling i de kreative og digitale brancher. Foruden Annas konsulenterfaring trækker hun også på sine erfaringer som virksomhedsgrundlægger og leder samt som bestyrelsesmedlem i flere professionelle organisationer.

Andreas Linnet Jessen, rådgiver i Seismonaut, er specialiseret i forretningsudvikling og strategi indenfor kreative og digitale brancher. Andreas har faciliteret talrige workshops og udviklingsforløb både for enkeltvirksomheder og for større grupper. Andreas har stor erfaring med modebranchen og har tidligere arbejdet med mode- og livstilvirksomheder på alle niveauer.

PRAKTISK
HVORNÅR: Tirsdag den 4. april kl. 13-16. Dørene åbner kl. 12.45.
HVOR: Design Society, Frederiksholms Kanal 30-C, 1220 København K.
HVORDAN: Tilmelding til rsvp@danishfashioninstitute.dk senest den 30. marts. Husk at oplyse navn, virksomhed, CVR nr. og titlen på DAFI Academy’en. Det er gratis at deltage, forudsat at virksomheden besvarer det eftersendte spørgeskema.