“Det er modens opgave at slå et slag for alsidighed”

Mode handler i høj grad om at udfordre normer og stereotyper i samfundet og den politiske scene afspejler sig ofte på catwalken. I takt med at der lige nu udspiller sig diverse politiske magtkampe, er køn, diversitet og religion også øverst på modens dagsorden. Det kommer især til udtryk, når brands og magasiner vælger modeller til deres respektive kampager og forsider.

Bare inden for de sidste 14 dage har fransk Vogue haft sin første forside med transkønnede Valentina Sampaio, og et af verdens største bureauer, IMG, har skrevet kontrakt med Halima Aden, der bærer hijab. Men alt den snak om diversitet – kan det rent faktisk mærkes i efterspørgslen hos modelbureauerne eller er ovenstående eksempler nærmere undtagelsen end reglen?

Danske kunder vil have det, de plejer
Hos Unique Models fortæller direktør Jesper Thomsen, at det der sker i udlandet, kan man ofte se repliceret i Danmark, bare i mindre målestok.

”Den udvikling, der er i gang nu, med et mere alsidigt modelmiks, er utrolig spændende – og vi hilser den mere end velkommen. For 10 år siden var det svært for mørke modeller at få mange modeljobs, men i dag har vi blandt andet Zakaria Khiare, som arbejder ekstremt meget i udlandet – men også herhjemme. De traditionelle danske brands er blevet mere modige – ikke at det burde kræve mod at vælge en mørk model, men der er klart større accept af diversitet,” siger han.

Det bliver dog sagt med et vist forbehold, for ifølge Jesper Thomsen, stemmer medie-hypen ikke overens med det, størstedelen af Unique Models’ kunder vil have.

”Nogle vælge en mørk model, fordi de synes, at han eller hun er lige netop den rigtig model for dem – rent udseendemæssigt. Andre gør det for at sikre sig, at de også er politisk korrekte. Men det er vigtig for mig at understrege, at det kun er en tendens. 95% af vores kunders forespørgsler handler stadig om de høje, slanke, hvide modeller.”

Så rykker de udenlandske bølger ved noget i den danske andedam? Grundlægger og ejer af 2PM, Peter Damgaard, tilslutter sig det, Jesper Thomsen siger.

”Vi oplever ikke en ændret efterspørgsel fra de danske kunder. Generelt set er det de samme klassiske modeltyper, der arbejder mest og tjener pengene,” siger Peter Damgaard og påpeger, at han dog oplever, at der er sket et skifte i forhold til at acceptere andet en helt unge piger. Hvilket også er med til at rykke på opfattelsen af, hvordan modellerne kroppe må se ud.

”Førhen rynkede casterne på brynene, hvis en model startede som 19-årig, og i dag er det i højere grad mere accepteret. I takt med at pigerne er ældre, når de starter som model, har de også et par ekstra centimeter – ikke plus size-størrelse, men en mere udviklet krop, og det ser jeg som en positiv udvikling.”

Det handler om udbud og efterspørgsel
Hos det aarhusianske bureau, Le Management, har man netop startet en streetcasting-afdeling op, fordi de oplever en efterspørgsel på mere skæve modeltyper, særligt op til modeugerne.

”Vi synes, det er nødvendigt og vigtigt nogle gange at glemme, hvad der er in. Hvis en model har kant, tager vi gerne en chance, selvom looket afviger fra tidens trends. Vi føler dog ikke, at der er kommet et væsentligt større pres på os i forhold til at levere en ny type model. Men vi har måske større mulighed for at starte flere af dem op i bureauet, når de bliver opdaget – simpelthen fordi efterspørgslen er der,” fortæller PR-ansvarlig og scout, Anna Maria Munk.

Ifølge Peter Damgaard skal udviklingen også ses i lyset af modens raîson d’être: den konstante jagt på ’det nye’ og behovet for ramme en aktualitet. Det handler i bund og grund om overlevelse. Men det betyder ikke, at der ikke følger et ansvar med.

”Når fransk Vogue sætter en transkønnet på forsiden, er det er en ”one time thing”, lige som da V Magazine havde et ”big issue”. Modebranchen er en bevægelig størrelse, og der skal ske noget nyt, så vi ikke står i stampe. Men alsidighed er blevet mere udbredt sammenlignet med for 10-15 år siden, og det er modens opgave altid at slå et slag for det,” pointerer han.

Men som med alle andre forretninger, så handler det også om at se markedet an, særligt i et lille land som Danmark.

”Populariteten af eksempelvis Valentina Sampaio og danske Vincent Beier betyder det ikke, at jeg farer ikke ud og signer samtlige feminine, mandlige modeller. Udviklingsmæssigt er det klart et skridt i den rigtige retning, men vi bliver nødt til at fylde de varer på hylderne, som markedet efterspørger. Selvom vi har med mennesker at gøre, så er det en forretning, hvor det handler om udbud og efterspørgsel. Så vi starter eksempelvis ikke super androgyne drenge eller piger op – bare fordi de er androgyne. Vores modeller skal have den helt særlige skønhed – om de så er transkønnet eller mulat er underordnet,” siger Jesper Thomsen og understreger, at branchen stadig er lang vej igen.

”Der sker og er sket mange gode ting, men der er lang vej endnu og tempoet er langsomt. Jeg håber, at vi en dag når til det punkt, hvor modelmikset er en stor pærevælling af seksualitet, køn og racer,” siger han afslutningsvist.