Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi

VILAs årsresultat er 11 gange større end sidst

Fra 9 mio. kr. til 97 mio. kr. Sådan lyder resultatet for Bestseller-brandets bundlinje fra sidste regnskabsår til indeværende.
Fra 9 mio. kr. til 97 mio. kr. Sådan lyder resultatet for Bestseller-brandets bundlinje fra sidste regnskabsår til indeværende.

Bestsellers samlede regnskab er endnu ikke offentliggjort, men VILA ligger imponerende ud med at præsentere en bundlinje på 97 mio. kr. Omsætningen er dog faldet lidt med et par procenter, og lyder på godt 1,2 mia. kr. Det skriver Børsen.

Det er blandt andet besparelser på indkøb og personaleudgifter, der er med til at præge resultatet – VILA har cirka 90 færre ansatte end sidste år, og de nyeste tal viser en medarbejderstab på omkring 500. Det har betydet en reducering i personaleomkostninger på næsten 20 mio.kr.

Af årsrapporten fremgår det, at salget af VILA-tøj er gået tilbage i Danmark, men bibeholder sin status på resten af de europæiske markeder, hvor brandet sælges.

Sidste års samlede regnskab for Bestseller var et af de dårligste i mange år, og Anders Holck Povlsen sagde i den forbindelse at virksomheden havde iværksat en effektiviseringsplan, der blandt andet ville medføre afskedigelser.