Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

PRD henter kommunikations-profil hos By Malene Birger

Fra årsskiftet tiltræder Christina Hee Bune i stillingen som PR & Communications Director
Fra årsskiftet tiltræder Christina Hee Bune i stillingen som PR & Communications Director

Som et led i PRDs vækststrategi ansættes Christina Hee Bune fra 1. januar 2017. Ansættelsen skal ses i forlængelse af bureauets videreudvikling som et full service strategisk brand bureau. Om ansættelsen udtaler grundlægger Henrik Juhl i en pressemeddelelse:

“Det er en naturlig udvikling at omstrukturere i takt med, at vi vokser. Med Christina Hee Bune, der er en yderst erfaren og strategisk stærk kommunikationsprofil, får jeg nu en højre hånd, så jeg i fremtiden kan holde fuldt fokus på at bibeholde den tætte relation til kunderne og sammen med hende og vores dygtige team fortsat udvikle vores kompetencer. Vi vækster i både ind- og udland, så det er en rigtig god nyhed for både vores kunder og os.”

Christina Hee Bune har mange års erfaring i den danske modebranche, og CV’et tæller tidligere ansættelser hos både Mads Nørgaard, Designers Remix, og senest By Malene Birger, hvor hun var Head of PR & Communications. I samme pressemeddelelse udtaler Christina:

“Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer og til at kunne bidrage til en fortsat positiv udvikling sammen med et stærkt team og porteføljen af internationale kunder.”

PRDs kundeliste tæller blandt andet modemærker som Becksöndergaard, Whyred, Karen by Simonsen, Tommy Hilfiger og Diane von Furstenberg.