Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

MUNTHE opruster med Commercial Director

Som led i en ambitiøs vækststrategi, har MUNTHE ansat Charlotte Egelund per 1. oktober 2016.
Som led i en ambitiøs vækststrategi, har MUNTHE ansat Charlotte Egelund per 1. oktober 2016.

Charlotte Egelund kommer senest fra et job som CEO hos By Malene Birger, og har før det blandt andet arbejdet som CEO for BTX Retail og som Supply Chain direktør i Synoptik.

Charlotte Egelund skal fremadrettet være med til at videreudvikle MUNTHE og positionere brandet både nationalt og internationalt samt sikre den fortsatte vækst.

”MUNTHE er en meget spændende virksomhed med stærke værdier og med et stort potentiale, som jeg glæder mig meget til at være med til at udvikle,” siger hun.

Ejer og grundlægger Naja Munthe udtaler:

”MUNTHE er inde i en rivende udvikling og oplever en markant fremgang på alle markeder. Ved at ansætte en kapacitet som Charlotte Egelund som Commercial Director, styrker vi brandets position yderligere og kan øge fokus på retail, wholesale samt PR. Charlotte er en erfaren personlighed i dansk mode og har en solid erfaring og et netværk i både ind-og udland, som matcher MUNTHEs ambitiøse vækststrategi. Hun har en unik forståelse for brandets DNA, og jeg ser meget frem til et tæt samarbejde.”