Fashion Forum giver fra tid til anden talerstolen til dem i branchen, der har noget på hjertet – her Mie Albæk Nielsen, Managing Director hos Femmes Régionales.
Prioriter talenter frem for business as usual
I en verden, der til tider føles som om den er ved at gå op i sømmene, hvor finanskrisens klamme hånd aldrig helt har sluppet sit tag og hvor selv afholdte luksusbrands lider, hvad er så midprice-brandets chance for fremtidssikring?
Dit brand er hverken luksus med alt hvad der dertil hører af håndværk og glamour, high-street gigant med egen hær af butikker, kæmpemuskler og svimlende produktionshastighed, eller det nyeste cool, upcoming og trendskabende brand. Du laver store kollektioner, der rammer de fleste og rummer det meste. Du er i overhængende fare for at blive forvekslet med et af de mange andre danske brands, der ned til marginalerne, ligner dig på en prik, fordi egne butikker er svære og dyre at drive, webshops dagligt bliver mere avancerede, sæsonerne ikke længere hænger sammen med årstiderne, og kunderne stadig ikke vil betale, trods stigende produktionspriser. Og måske udebliver resultaterne af kostelige omstruktureringer, repositioneringer og strategiændringer også.
Jeg er naturligvis ude i en slem forsimplet beskrivelse af størstedelen af danske modemærker – jer, der ligger lige præcis der, hvor I er allerflest – i midten. Men jeg er sikker på, at der er brands derude, som i et øjebliks selvransagelse, vil kunne nikke genkendende til ovenstående beskrivelse.
Og hvad gør man så? Man vender sig mod kernen i sin forretning – produktet. Uden produkt, intet brand – og uden rette produkt, ingen kunder. Men hvem kan skabe det produkt, som giver et brand personlighed og kunderne noget at holde af?
Det er lige nu den tid på året, hvor dimittender fra landets designskoler står klar med nye visioner. Og den tid på året hvor den danske modebranche burde falde over hinanden i kapløbet om at sikre sig de nyeste talenter til teamet. Men begejstringen udebliver og ligeledes tilbuddene til talenterne.
Ganske enkelt vanvittigt, hvis I spørger mig.
De nyuddannede designere er qua det forløb de netop har afsluttet, tættere på modens sande væsen end på noget andet tidspunkt i deres karriere – der, hvor mulighederne er uendelige og arkivet med ubrugte ideer og forsøg uudtømmeligt. De forlader en proces, hvor tøj er skabt med en sjæl og forvandlet til en oplevelse. Intet brand, uanset hvor kommercielt det end må være, har råd til at glemme sjælen. Man kan gøre rigtig meget i formidlingen af produktet, men formår man at skabe produkter, der vækker genlyd, er der meget mere vundet end at slås om pladsen hos forbrugeren.
Og ja, de er potentielt besværlige og kommer til at stille spørgsmålstegn ved alt, de nyuddannede. Men jeg vil tillade mig at argumentere for at deres manglende erfaring netop er deres trumfkort. De ved ikke, hvordan man bør gøre og det sidste et udfordret modebrand har brug for, er ‘business as usual’.
Det ligger i designerens natur at retænke, undersøge, og analysere alt fra hvordan tøjet skal bruges, sidde, laves til hvordan historien om produktet skal fortælles.
Lad intuitionen tage over for fornuften for en stund. Gør noget for dit brand – ikke fordi det er rigtigt – men fordi det er godt.
Brug de sidste skejser på årets budget på at tilføre dit brand talent. Giv dem plads, hjælp dem med at udvikle sig, og vigtigst af alt, put dem ikke ned i de eksisterende kasser, men form i fælleskab fremtiden i spændfeltet mellem fremsyn og erfaring.
Vi ved ikke, hvad fremtiden byder – det eneste vi med sikkerhed ved er, at den ikke bliver som i dag.
LÆS OGSÅ: “Mening: Magten tilbage til designerne”
LÆS OGSÅ: “Mening: Hvorfor ikke betale $1 mere for tøjet?”
