Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi

Tyrkiet styrker Hummels regnskab

Det er det bedste regnskab nogensinde i sportskoncernens 93 år lange historie, der netop er blevet offentliggjort, rapporterer flere medier.
Det er det bedste regnskab nogensinde i sportskoncernens 93 år lange historie, der netop er blevet offentliggjort, rapporterer flere medier.

Det er især Hummels indtog på det tyrkiske marked, der er gået over alt forventning.

”Det er en markant vækst, vi oplever i Hummel, og det skyldes primært det tyrkiske marked, hvor vi har fået fat i markedet med så stor succes, at Hummel i detailhandlen i Tyrkiet er større end giganterne Nike og Adidas,” siger Christian Stadil til Berlingske Business, og påpeger, at det også betyder, at der er over 100 butikker på vej i Tyrkiet.

Hummel er en del af Thornico-konglomeratet, der ejes af Christian Stadil og hans far, Thor Stadil. Med Hummels rekordomsætning på 834 mio. kr. og driftsindtjening før skat på 110 mio. kr., bidrager Hummel væsentlig til Thornico nu 6,4 mia. kr. fortjeneste.

LÆS OGSÅ: “Christian Stadil: Det er som at komme hjem igen”

Herhjemme satser Hummel stærkt på at blive danskerne foretrukne fodboldmærke igen. De er tilbage som sponsor for danske herrelandshold, kvindelandshold, fodboldskoler samt en række fælles initiativer målrettet de danske fans – helt frem til 2024. Ligeledes har de sikret aftaler med en stor del af de danske Superligahold for den kommende sæson, og tidligere på året lancerede de også en ny spilleruniform til muslimske kvinder, med integreret hijab.

LÆS OGSÅ: ”Ny fodboldtrøje integrerer hijab”