Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Hele Summit er tilgængelig online

Deltog du ikke i Copenhagen Fashion Summit eller missede du live streamingen, så fortvivl ej – videoer fra hele dagen kan nu ses online.
Deltog du ikke i Copenhagen Fashion Summit eller missede du live streamingen, så fortvivl ej – videoer fra hele dagen kan nu ses online.

Holdet bag Copenhagen Fashion Summit har samlet hele konferencedagen på separate videoer. Så nu kan du se eller gense miljøforkæmper Livia Firths brandtale, New York Times’ modekritiker Vanessa Friedman tale sex og bæredygtighed og Nikes Hannah Jones fortælle om det ansvar, de største spiller i branchen har.

Eller du kan tune ind på de populære breakout sessions, hvor fremtidens denim, mode og politik, modens teknologiske potentiale eller luksusmodens udfordringer blev diskuteret af branchens førende eksperter.

Du kan også opleve de 100 designstuderende, der i dagene op til konferencen havde deres egen Youth Summit, hvor de forberedte syv krav til den branche, de alle er på vej ind i, og som de fremlagde for salens over 1200 deltagere. Som Director for Centre for Sustainable Arts, Dilys Williams, sagde om vigtigheden af de studerendes budskab:

”De er den første generation, der virkelig forstår klimaforandringerne, og den sidste generation, der kan gøre noget ved dem.”

Johan Arnø Kryger, Head of Responsible Innovation hos Danish Fashion Institute siger:

”Når den globale modebranche mødes om et så vigtigt og aktuelt emne, rækker Koncerthusets 1200 pladser ikke langt. Det er måske heller ikke alle, der har haft midlerne eller tiden til at deltage på Summit. Derfor kan man nu finde alt videomateriale – ikke bare fra dette års Summit, men helt tilbage fra den første konference i 2009. Den bæredygtige agenda så betydningsfuld, at det har været vigtigt for os at gøre talerne og paneldiskussionerne tilgængelig og gratis for alle, for at sikre, at den viden og erfaring, som bliver delt i det forum, når bredt ud og lever videre.”

Gå ind på Copenhagen Fashion Summit og find præcis de videoer, du gerne vil se, her.