Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Moss Copenhagen erklæret konkurs

Blot 14 dage efter Bruuns Bazaar indgav konkursbegæring, følger endnu en dansk modevirksomhed trop.
Blot 14 dage efter Bruuns Bazaar indgav konkursbegæring, følger endnu en dansk modevirksomhed trop.

Moss Copenhagen er i dag blevet erklæret konkurs, det skriver flere medier. Det samme gør Moss Copenhagen på deres eget website. Her siger administrerende direktør Anders Freund:

“Moss Copenhagen er netop gået konkurs, men vi genopstår med det samme i en ny konstruktion og med en ny ledelse, som jeg har fornøjelsen af at være i spidsen for. Baggrunden for konkursen er, at Moss Copenhagen blev grundlagt af en dygtig og dynamisk iværksætter, der ikke tidligt nok ansatte en ledelse til at få styr på økonomien og den generelle forretning. Derudover blev der fokuseret for meget på projekter, der intet havde med kerneforretningen at gøre. Så på trods af en rigtig sund drift af alle butikker, har Moss Copenhagen skabt et stort underskud.”

Han slår ligeledes fast, at ingen medarbejdere vil blive afskediget, og at Moss’ butikker vil forsætte som hidtil.

“Det nye Moss Copenhagen bygger på en forretningsmodel, som vi i den nye ledelse tror fuldt og fast på. De største kreditorer i konkursboet har været medvirkende til, at det har kunnet ladet sig gøre at fortsætte i den nye konstruktion. Vi har fuldt fokus på at hente det tabte hjem – ordentlighed er en kerneværdi for os,” siger Anders Freund.