
Den visionære Renzo Rosso, der er kendt for at have stiftet Diesel i 70’erne, er netop bekræftet som taler ved den kommende udgave af Copenhagen Fashion Summit.
DAFIs administrerende direktør Eva Kruse fortæller:
”Jeg er glad og stolt over at kunne fortælle, at Renzo Rosso har bekræftet sin deltagelse ved dette års Copenhagen Fashion Summit. Hans mangeårige virke og erfaring i modebranchen samt hans store passion for at gøre en forskel for folk verden rundt, er et kæmpe aktiv for summit’en”.
Renzo Rosso er præsident i det globale modekonglomerat Only The Brave, der blandt andet ejer Diesel, Maison Margiela, Marni og Viktor&Rolf. Han har også stiftet Only The Brave-fonden, der arbejder for at bekæmpe social ulighed, og bidrager til en bæredygtig udvikling i ulande verden over.
LÆS OGSÅ: “DAFI Tuesday: Bliv klogere på Fashion Summit 2016”